Om siden

Der trænes på flyvende mål. Udfordrende og underholdende træning og ikke mindst en type skydning, hvor man med træning kan opnå en fordel med en traditionel langbue frem for de moderne buetyper med sigte.
Der trænes på flyvende mål. Udfordrende og underholdende træning og ikke mindst en type skydning, hvor man med træning kan opnå en fordel med en traditionel langbue frem for de moderne buetyper med sigte.

Hvordan bliver man præcis med Nordiske langbuer og pile af træ? I mange år har fokus været på at bevise, at træbuer kan gøres lige så hurtige og effektive som buer af kunstfiber. Det betyder, at man i dag har enorm viden om hvordan man designer lynhurtige og effektive træbuer, der ikke står tilbage for tilsvarende langbuer af kunstfiber.

Vejen til præcision har imidlertid ikke været debatteret lige så intenst. Det kan skyldes, at det er svært at undersøge, hvor præcis en given bue er i hænderne på en skytte. Det kan også skyldes, at man tror, at det er præcis den samme teknik og de samme principper, der gælder for den skytte, der vil være præcis med en traditionel træbue, som for en skytte med en moderne langbue af glasfiber. Denne mangel vil vi løbende forsøge at adressere med artikler og debatindlæg på dette websted.

Hvad enten du er nybegynder inden for buebygning og bueskydning eller en erfaren bueskytte eller buejæger, for hvem interessen startede ud fra en drøm om at konkurrere eller jage med en traditionel langbue af træ, og som har skiftet til mere moderne udstyr hen ad vejen, så er det vores mål, at du her vil finde relevant information og konkret råd og vejledning til bygning af udstyr og fintuning af skydeteknik. Og kan du ikke finde det du søger, så er du mere end velkommen til at stille spørgsmål på debatforummet.

God læselyst!

Jon Jagd, maj 2016

Morten og Rasmus med langbuer af taks og elm i naturlige omgivelser. Stump-skydning, hvor man skyder efter muldvarpeskud, rådne træstubbe, græstuer og andre naturlige mål i terrænnet er fornøjelig og god træning for den instinktive bueskytte.
Morten og Rasmus med langbuer af taks og elm i naturlige omgivelser. Stump-skydning, hvor man skyder efter muldvarpeskud, rådne træstubbe, græstuer og andre naturlige mål i terrænet er fornøjelig og god træning for den instinktive bueskytte.