Buejægerkniv

Dette forum er tiltænkt oplæg, der omhandler andre træhåndværk end buebygning såsom kajak- eller kanobygning, knivmageri og andet.
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 790
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Buejægerkniv

Indlægaf JonJagd » 3. apr 2017, 22:11

Sidste sommer fik jeg en god kraftig knivklinge af min gode ven Morten (Holten101). Han havde lavet en lækker bushcraft-kniv af en klinge magen til, hvor han desuden havde gjort plads i skeden til et ildstål, som jeg havde givet ham. Jeg besluttede mig derfor også at lave en bushcraft-kniv ud af min klinge, og da vinteren kom og vi trak ind i værkstedet blev det tid til at gå i gang med projektet.

Jeg har lavet et par knive før, men jeg har haft et problem med at få afsluttet projekterne. Det kan tage meget lang tid at lave en god kniv med skæfte og skede, det kræver megen omhu og tålmodighed, og man kan snuble mange steder undervejs. Det samme gør sig egentlig gældende for buer, men knivene har af en eller anden grund udfordret mig mere. Heldigvis er både Rasmus og Morten erfarne knivbyggere, så der var hjælp og moralsk opbakning at hente undervejs.

Da jeg skulle i gang, blev jeg inspireret til at bygge den op som den såkaldte Bowhunter-kniv, der blev produceret af Bear Archery. Denne kniv havde foruden et kraftigt blad også en fil og slibesten til at slibe jagtspidserne med, når man var på jagttur. Man kan se et billede af en tilsvarende kniv i tråden på Tradgang her:

Fred Bear bow hunter's knife kit

Billede

Min egen kniv besluttede jeg mig for at lave af en kraftig opsats fra en råbuk, hvilket jeg selv synes blev ret vellykket. Selv om det blev en veritabel gyser, og det var millimeter fra at gå galt med skeden, så er jeg ovenud tilfreds med resultatet, og jeg har nu en superfed kniv, der kan dublere som værktøj til at skærpe jagtspidser og tænde bål og spritbrændere.

20170403_201048.jpg
20170403_201048.jpg (54.86 KiB) Vist 210 gange

20170403_201043.jpg
20170403_201043.jpg (47.68 KiB) Vist 210 gange

20170403_200910.jpg
20170403_200910.jpg (55.67 KiB) Vist 210 gange

20170403_200831.jpg
20170403_200831.jpg (45.15 KiB) Vist 210 gange

3 Rivers sælger nogle af delene til et kit man samler eller laver selv:

http://www.3riversarchery.com/sheath-on ... e-set.html

http://www.3riversarchery.com/bowhunter ... stone.html
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Tilbage til "Diverse træhåndværk"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster