4 styrefjer i stedet for 3

Stil spørgsmål, debater og få svar omkring det at lave pile.
Besvar
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 814
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

4 styrefjer i stedet for 3

Indlæg af JonJagd » 3. jul 2004, 18:11

Efter at have fulgt en tråd i forummet om buejagt prøvede jeg at lave et sæt pile med 4 styrefjer i stedet for de sædvanlige 3 styrefjer. Resultatet blev 6 pile, der har en rigtig god lige flugt uden nogen slingren.

Og så flyver de alligevel ikke helt lige. De har af en eller anden grund en tendes til at flyve til venstre. Jeg stod og trænede ude i klubben med to serier af pile forleden. Dem med 4 styrefjer på ca. 13 cm. og nogle med tre styrefjer også på ca. 13 cm længde. Efter at have skudt en halv times tid var jeg helt sikker. Dem med 4 styrefjer fløj konsekvent til venstre for det jeg sigtede på mens dem med 3 fulgte en lige bane mod målet. Jeg tjekkede derefter pilene på en spinetester om kom frem til det overraskende resultat at dem med 4 styrefjer lå på ca. 50 pund i spine, mens dem med 3 styrefjer lå på ca. 55 pund. Altså lige modsat af hvad man burde forvente.

Udover antallet af styrefjer er den eneste forskel på de to serier af pile, at de stive pile er taperede således at de er tykkest ved spidsen og tyndest ved nocken, hvilket gør at de nok fungerer som ca. 5 pund blødere i spine, og dermed gør dem sammenlignelige med dem med 4 styrefjer.

Mit spørgsmål er derfor om nogen af jer har lignende erfaringer med 4 styrefjer?
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

JacobSandberg
Indlæg: 86
Tilmeldt: 7. sep 2003, 23:40
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Indlæg af JacobSandberg » 23. aug 2004, 12:51

Hej Jon.
En regel som jeg selv prøver at efterleve hver gang jeg tester noget nyt, er kun at ændre en ting af gangen, ellers er det totalt umuligt at sige hvad der skyldes hvad !
Forskellig spine, forskellig taper og forskellige fjer er alt for mange variabler på en gang.
PS. skal nok sende nogle jagt billeder til dig en gang når jeg får styr på min computer og mit digitalcamera. Venter eventuelt til efter min tur så kan jeg sende lidt billeder med fra Idaho.

Jacob

Besvar