Traditionel luksus

Stil spørgsmål, debater og få svar omkring det at lave pile.
Besvar
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 842
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Traditionel luksus

Indlæg af JonJagd » 15. mar 2010, 21:49

Jeg skulle have nye pile i en højere spine til den bue jeg fik sidste sommer. Så denne vinter ville jeg forsøge at lave nogle rigtigt flotte traditionelle og præcise pile af flotte og for mestendels naturlige materialer. Altså en slags traditionelle luksuspile. Efter at have overvejet mange ting kom jeg frem til følgende:

Skafter: Præcisionsspinede cedetræsskafter fra Kustom King på 80 pund (få punds tolerance) og med en variation i vægt på maksimum 10 grains. De er bejdsede først med en valnøddebejdse, som slibes ned og efterbejdses med en citrongul bejdse.

Nocker: Helnock med indlæg af horn. Helnocker i cedertræ er ikke stærke og kræver en eller anden forstærkning, og jeg havde masser af hornrester liggende efter at have lavet hornnocker til engelske langbuer. De blev konverteret til ensartede små lister på 3 mm tykkelse på en båndspudser. Indlægget af bøffelhorn giver en utrolig spændstig og stærk nock, der slutter om strengen med et tydeligt klik. Jeg har også lavet nogle forstærket med osage-træ.

Cresting/wrap: Jeg har haft noget birkebark liggende i årevis af en særlig slags, som kunne skilles i adskillelige pergamenttynde lag. Jeg har aldrig rigtig fundet anvendelse for det før, da det er aldeles uelastisk og derfor f.eks. ikke kan vikles om håndtaget på bue på samme måde som læder, der kan formes og strækkes efter konturerne. Men lige pludselig slog det mig, at det til gengæld kan rulles om et helt cylindrisk pileskaft med en ensartet diameter og limes med kontaktlim og vupti, så har man en flot naturlig traditionel wrap.

Fjer: Jeg har haft nogle svingfjer af grågæs liggende i mange år. De er jo smukke og traditionelle, men de har én meget udtalt ulempe for en instinktiv bueskytte: De er nærmest umulige at se i flugten hvis man skyder i en lidt dunkel skov med dårlige lysforhold og mod et mørkt mål som f.eks. et sortbjørn eller lignende. Løsningen er selvfølgelig at splejse hvide gåsefjer for enden af grågåsefjerene. Nu vil den være tydelig at se i flugten som en hvid plet.

Spids: Tophat’s 3D messingskruespids. Messingspidser ser bare supergodt ud synes jeg og passer formidabelt godt til et mørkt træskaft. Og så er Tophat-spidserne og Tophat-systemet rigtig godt og giver stærke og præcist centrerede spidser.

Har det taget lang tid at lave disse pile? Ja, det kan jeg love dig! Men det har været en fornøjelse at sidde de mørke vinteraftener og lavet nogle smukke pile, som ganske enkelt bare måtte tage den tid at lave som det nu en gang tog. De hornforstærkede nocker er tydeligvis en rigtig god måde at lave en helnock på og det gør jeg gerne igen. Fjersplejsningen drillede lidt og birkebarken drillede rigtig meget indtil jeg havde fundet en metode, men jeg synes meget godt om resultatet.

Bliver jeg ked af det når en eller anden skytte laver en Robin Hood på mine hornnocker? Ja, det kommer jeg nok til at knibe en lille tåre over. Kommer jeg til at lede længe efter en forbier? Ja, de skal ikke ofres til guderne uden at jeg har foretaget en grundig eftersøgning først.

Men de er først og fremmest lavet med henblik på præcision og på at blive brugt til turneringer i den kommende sæson og så længde de holder. Så nu skal der skydes!
Vedhæftede filer
Spidser.jpg
Spidser.jpg (22.68 KiB) Vist 9349 gange
SpidserClose.jpg
Spids: Tophat’s 3D messingskruespids. Messingspidser ser bare supergodt ud synes jeg og passer formidabelt godt til et mørkt træskaft. Og så er Tophat-spidserne og Tophat-systemet rigtig godt og giver stærke og præcist centrerede spidser.
SpidserClose.jpg (35.67 KiB) Vist 9349 gange
WrapFjerClose.jpg
Fjer: Jeg har haft nogle svingfjer af grågæs liggende i mange år. De er jo smukke og traditionelle, men de har én meget udtalt ulempe for en instinktiv bueskytte: De er nærmest umulige at se i flugten hvis man skyder i en lidt dunkel skov med dårlige lysf
WrapFjerClose.jpg (36.9 KiB) Vist 9349 gange
WrapFjer.jpg
Cresting/wrap: Jeg har haft noget birkebark liggende i årevis af en særlig slags, som kunne skilles i adskillelige pergamenttynde lag. Jeg har aldrig rigtig fundet anvendelse for det før, da det er aldeles uelastisk og derfor f.eks. ikke kan vikles om hån
WrapFjer.jpg (42.61 KiB) Vist 9349 gange
Nocker.jpg
Nocker: Helnock med indlæg af horn. Helnocker i cedertræ er ikke stærke og kræver en eller anden forstrækning, og jeg havde masser af hornrester liggende efter at have lavet hornnocker til engelske langbuer. De blev konverteret til ensartede små lister på
Nocker.jpg (27.56 KiB) Vist 9349 gange
SkafterBejdse.jpg
Skafter: Præcisionsspinede cedetræsskafter fra Kustom King på 80 pund (få punds tolerance) og med en variation i vægt på maksimum 10 grains. De er bejdsede først med en valnøddebejdse, som slibes ned og efterbejdses med en citrongul bejdse.
SkafterBejdse.jpg (22.14 KiB) Vist 9349 gange
Alle.jpg
Alle.jpg (26.51 KiB) Vist 9349 gange

AES
Indlæg: 45
Tilmeldt: 27. okt 2009, 19:22
Geografisk sted: Sorø

Traditionel luksus

Indlæg af AES » 16. mar 2010, 08:19

de er sgu blevet meget nice...
Billede

Holten101
Indlæg: 94
Tilmeldt: 2. feb 2009, 10:38

Traditionel luksus

Indlæg af Holten101 » 16. mar 2010, 13:54

Usandsynligt flotte pile. Bruger selv de skafter fra KK, men har en lidt anden indgang til pile produktion:-). Meget inspirerende...men hvordan skyder de, og er det 125 gr spidser?

Cheers

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 842
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Traditionel luksus

Indlæg af JonJagd » 16. mar 2010, 18:41

De skyder som de skal. Det er kun skytter den har lidt mere nervøse slip nogle gange ;-)
Der kommer lidt ekstra syngen og hvæsen fra fjerene i flugten, fordi de har den spids bagude og fordi splejsningen ikke er 100% lige på alle. Det kræver utrolig stor ensartethed mellem de to stykker man splejser sammen. Men jeg tror ikke at det betyder noget negativt for præcisionen. Alt andet lige kan det give lidt mere vindmodstand hvilket kun styrer bedre.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

KennethP
Indlæg: 20
Tilmeldt: 9. aug 2009, 10:58
Geografisk sted: Hundested

Traditionel luksus

Indlæg af KennethP » 6. apr 2010, 21:53

Rigtig godt lavet - flotte pile synes jeg! ...

Jeg kan godt lide detaljen med 2 x bejdse, først en mørk, så slibning, og så en lysere - den vil jeg prøve på de næste pile jeg laver :-) ...

Jeg var også heldig, at jeg i den lokale Aldi kunne købe nogle ruller med ganske tyndt selvklæbende folie til 19.95 tror jeg det var for 2 meter x ½ meter, i Guld, Sølv, Blå reflekterende, rød reflekterende ... Vil prøve at bruge det som cresting på samme måde som du har brugt birkebarken - rigtig god ide! :-) ...oO(Ikke så naturligt, men kommer sikkert til at se godt ud håber jeg *S*)

Tillykke med pilene - de ser gode ud! :-) ..

Mvh. Kenneth

Brugeravatar
SRN
Indlæg: 82
Tilmeldt: 17. aug 2006, 12:28
Geografisk sted: Kbh

Indlæg af SRN » 8. apr 2010, 12:03

Hej Jon,
superflotte pile !!
Hvordan laver du hornindlæggene så flot lige ??

Jeg har prøvet nogle gange, men mine håndværksmæssige kompetancer række ikke til at lave det på frihånd :oops:
Mvh

Steen

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 842
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 8. apr 2010, 21:58

Jeg må indrømme at jeg har en Nifty Nocker ;-)
http://www.arrownet.se/product_info.php ... ucts_id=82

Et lignende værktøj baseret på det samme princip bør man dog kunne lave selv.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Brugeravatar
SRN
Indlæg: 82
Tilmeldt: 17. aug 2006, 12:28
Geografisk sted: Kbh

Indlæg af SRN » 9. apr 2010, 12:34

JonJagd skrev:Jeg må indrømme at jeg har en Nifty Nocker ;-)
Et lignende værktøj baseret på det samme princip bør man dog kunne lave selv.
Jo da, lige den havde jeg regnet ud.
Det kniber med selve hornindlægget. Jeg har meget svært ved at få det lige tykt over det hele, og så ramme den rette tykkelse :cry:
Jeg har spændt min båndsliber fast på bordet med sandpapiret opad og prøver efter bedste evne. Det er ret svært når hornet kun skal være ca. 3mm tykt.

Jeg håbede der var et trick, god ide, holder eller lign. som jeg ikke havde opdaget.
Mvh

Steen

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 842
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 9. apr 2010, 16:04

Hmm, den del klarede jeg faktisk manuelt ved at have nogle stykker horn af mellem 5-7 cm længde som gav et lille stykke at holde på. Så holdt jeg den ellers ned mod båndpudseren, som var spændt fast på bordet og når jeg per øjemål mente, at den var ved at bvære der der så tog jeg ellers Nifty Nockeren og tjekkede om honstykket kunne gå igennem rillen. Hvis den stadig var for tyk gav jeg den en tur mere. Så en kombi af øjemål og talrige tjecks med Nifty Nockeren resulterede i relativt ensartede hornplader.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Besvar