C- og D-buer

Stil spørgsmål og giv svar eller del dine erfaringer med andre.
Besvar
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 882
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

C- og D-buer

Indlæg af JonJagd » 22. aug 2002, 00:33

Som svar på et spørgsmål der blev stillet i indlægget:
http://www.bueogpil.dk/forum/viewtopic. ... &forum=4&6
følger her en forklaring på betegnelsen C- og D-bue.

Begge betegnelser hentyder til buens profil når den er spændt.
En C-bue er den mest simple bueform der findes. Den bøjer ganske simpelt i hele sin længde. Håndtaget er derfor også det bredeste sted på buen.

Billede

De engelske langbuer var oprindeligt C-buer ligesom andre langbuer af taks fra jernalder og vikingetid. Taks er velegnet til dette design, da træet er tilstrækkeligt elastisk til at kunne blive lavet til en forholdsvis smal og tyk bue. Således er en typisk taksbue ca. 3 cm. bred ved håndtaget og nærmest cirkulær i tværsnit. De fleste andre træsorter vil ikke kunne holde til dette design ved en trækvægt på over 30 pund. Arbejder man f.eks. med elm, ask, ahorn m.fl. bør den være 4 cm. bred på de miderste 60 cm. hvorefter benene smalner ind til 12-13 mm brede nocker. Dette design fungerer fint i buer op til en trækvægt på 40-45 pund.

Skal den være stærkere end de 40-45 pund er man nødsaget til at gøre buen bredere end de 4 cm, hvorved en C-bue vil blive ubehagelig bred i håndtaget.
Så er det bedre at lave en D-bue med indsmalnet håndtag, der til gengæld er tykkere og ubøjeligt, hvorved buen får en anden profil, der er lidt fladere i håndtagssektionen.

Billede

Så kan buebenene være 5 cm. brede det meste af vejen og smalne ind på de sidste 20 cm. Med dette design kan man sagtens lave en effektiv bue af ask, elm, eg osv. på op til 70-80 pund.

Desværre er der lidt uenighed om betegnelsen af de to typer buer. I "The Traditional Bowyers Bible" kalder man en bue der bøjer i hele sin længde for en D-bue og har ikke noget tilsvarende navn for en bue der er stiv i håndtaget. I Dean Torges' bog "Hunting the osage bow" bruger han betegnelsen C- og D og bruger selvfølgelig C- om den der bøjer hele vejen. Jeg synes at denne opdeling er udemærket selv om det betyder at D-bue kan betyde 2 forskellige ting afhængig af hvem man snakker med.

Jon

Besvar