Hvad er kravet til en jagtbue i DK?

Fortæl historier, stil spørgsmål, giv tips og gode råd eller læg op til debat.
Besvar
Martin
Indlæg: 142
Tilmeldt: 20. nov 2001, 01:00
Geografisk sted: Kvistgård

Indlæg af Martin » 12. dec 2001, 18:38

Hej Jon,

Hvad er lovkravet til en jagtbue i Danmark?(traditionel jagtbue).

Hvor kraftig skal den være? Jeg hørte engang at det var 55 pund. Er der ikke også nogle krav til trafsikkerhed?

Hilsen
Martin

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 13. dec 2001, 17:12

Lovkravet til en bue er med den nye buejagtlov gjort noget mere fornuftig. Før tror jeg nok at det var 50 pund til jagtdyr til og med rådyr. Nu hedder det at buen skal kunne affyre en pil med en energi på 40J. Det er langt mere rimeligt, da der selvsagt er stor forskel på en 50 punds langbue og en 50 punds compundbue.

Det er dog ikke noget problem at opnå 40J med en langbue. Jeg har i denne <a href="http://www.bueogpil.dk/uroksen.html">artikel</a> skrevet om jagt på urokser i stenalderen. I afsnittet om disse buers effektivt nævner jeg en elmetræsbue på 58 pund som sender en pil afsted med en energi på 42,3J. Formlen for kinetisk energi er:

E = 0,5 * pilens vægt * hastigheden2(i anden)

Pilens vægt måles i kilo og hastigheden i m/s. I og med at hastigheden indgår i formlen i anden potens betyder det at hastigheden har meget at sige om din bue opfylder kravene. Det er det eneste punkt hvor den måde at stille krav til buen på måske ikke er helt ideel. Det er nemlig sådan at en tungere men langsommere pil er mere effektiv ved gennemtrængning. Desuden er langbuens helt store styrke ikke dens hurtighed men derimod dens evne til at kaste relativt tunge pile med en en noget lavere men stadigvæk relativt høj hastighed. Men formlen "favoriserer" jo hastighed, så selv om den kinetiske energi bliver højere så gives der ikke helt den "kredit" den måske fortjener. Men det er alt sammen en ret teoretisk diskussion. Til dansk jagt er det slet ikke noget problem. Med en effektiv langbue på godt og vel 50 pund vil du sagtens kunne opfylde kravene. Især hvis du benytter dig af relativt tunge pile.

Buer på minimum 70 pund og med pile fra en 45 gram og opefter har været meget benyttet før recurvebuen og compoundbuen. Man lagde stor vægt på tunge pile til storvildt indtil man fik de noget hurtigere buer.
Den eneste grund til at de engelske langbuer blev produceret i vægte fra 100 til 150 pund var at de var i stand til at kaste meget tunge pile (60 gram og opefter) omkring 250 meter. Den længde kan man sagtens opnå med en svagere bue, men til gengæld gør de tunge pile langt større skade.

Mht. til træfsikkerhed har vi som langbueskytter et langt større problem. Jeg har selv været oppe til prøven med langbuen et par gange uden at være kommet hele vejen gennem prøven. Der er 6 skydeskiver med en and, fasan, hare, gås, ræv og rådyr. De skal skydes på afstande fra ca. 7 - 23 meter og du skal ramme i hjerteringen med 5 ud af 6 pile. På 7 meter skal du ramme det der svarer til en "digestive" kiks på anden og på omkring 23 meter skal man ramme det der svarer til en stor paptallerken på rådyret. Det er faktisk ikke så let. Jeg har enkelte gange "bestået" den der hjemme, men det er noget andet når der står en prøvesagkyndig og ånder dig i nakken og du ved at det her er en forudsætning for at få det tegn du drømmer om. Der er så mange ting der kan gå galt. Jeg ved godt at mange siger at det er det samme pres du er udsat for når du er nervøs på jagt, men det er jeg nu ret uenig i. F.eks. har jeg altid haft en følelse af at jeg skød bedst med riffelen når jeg var på jagt. Godt nok var jeg nervøs, men jeg var ekstremt koncentreret og fokueseret og der var ikke andre forstyrrende elementer der på nogen måde havde mulighed for at komme tværs. Så jeg synes ikke at det er det samme.
Ydermere er skiverne svære for en instinktiv skytte synes jeg. Af en eller anden grund har jeg en bedre træfprocent på 3D-skydeskiver end på flade papskiver. Der er det lettere med en compoundbue med sigtekorn. Jeg tog tegnet med compound efter at have trænet 50 - 100 skud med min jagtkammerats (John) compund. Det var til gengæld slet ikke noget problem. Det var nærmest trivielt. Det er stort set den eneste gang jeg har prøvet at skyde meds sådan et våben. John er til gengæld blevet lige så bidt af langbuen som jeg selv. Jeg lavede en god elmetræsbue til ham og den har han skudt med et års tid nu og er blevet rigtig dygtig med den.

Så jeg tror at ved fælles træning skal vi sgu også nok få den med langbue en gang.

Jon

<font size=-1>[ Denne Besked blev editeret af: JonJagd den 2002-01-31 21:09 ]</font>

aaldog
Indlæg: 34
Tilmeldt: 8. jan 2002, 01:00
Geografisk sted: Møn

Indlæg af aaldog » 8. jan 2002, 14:36

Hej Jon.

Du skriver at tungere pile har større gennemslagskraft, men i en bog om buebygning, jeg mener den var af Dan Høj, har jeg læst at lette pile har størst kraft, pga. deres forøgede hastighed. Jeg vil prøve at finde ud af hvem der skrev det, og præcist hvad han skrev, men har du noget info der underbygger hvorfor tunge pile skulle slå hårdere?

John H.

<font size=-1>[ Denne Besked blev editeret af: aaldog den 2002-01-08 14:38 ]</font>

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 31. jan 2002, 19:11

Hej John

Det er et ret kompliceret emne som man kan skrive enormt meget om.

I sammenligning med en recurvebue er langbuen mest effektiv ved skydning med forholdsvis tunge pile. Ved lettere pile af den slags man bruger til konkurrenceskydning er recurvebuen den hurtigste og resulterer i den fladeste pilebane. Det skyldes at recurvebuen får sin kraft fra de fremadrettede/recurvede ender. Når buen spændes til normal strengehøjde har enderne allerede flyttet sig langt i forhold til deres position når buen er afstrenget. Det betyder også at recurven ved normal strengehøjde har en stor spænding på strengen, og at benene ikke er særligt massive, idet en stor del af kraften i buen stammer fra de fremadrettede ender. Benenes lave egenvægt bevirker, at der ved skud skal bruges relativt lidt energi på at flytte benene fremad ved en relativt høj hastighed, og desuden betyder den høje spænding på strengen, at der indtil det sidste skubbes til pilen med en relativt stor kraft.
Langbuen derimod er helt lige når den er afstrenget. Dvs. at enderne ikke skal flytte sig lige så meget for at nå normal strengehøjde som på recurven. Det betyder også at langbuen må gøres kraftigere og mere massiv for at nå den samme styrke som en bue med recurvede ender. Det er åbenlyst at med 2 buer, der er lige kraftige, der vil den bue der spilder mindst energi på at ”flytte sig selv” være den hurtigste, og dermed er recurven den overlegne.
De to buetyper reagerer imidlertid ikke ens når man rykker op i pilevægt. Recurvebuens hurtige men lette ben, vil blive relativt mere påvirket af en tungere pil, mens langbuen, der i forvejen bruger relativt meget energi på at flytte de kraftige massive ben, ikke vil mærke en forøgelse i pilevægt i lige så høj en grad. Jo højere pilevægt jo mere vil langbuen nærme sig recurven i effektivitet. Vi må derfor erkende, at hvor en høj energi hos en afskudt pil er det vigtigste mål, der vil man med langbuen stå sig bedst ved at vælge en relativt tung pil.

Den legendariske buejæger Fred Bear udførte nogle forsøg, hvor han målte energien for 6 forskellige pilevægte afskudt fra 6 forskellige buer. Disse buer varierede fra 45-68 pund og var af forskellige designs, både lige og recurvede. Alle pilene blev skudt gennem alle buerne. Han fandt at i gennemsnittet ramte en 400 grains pil 20% hårdere end en 300 grains pil, en 500 grains pil ramte 45% hårdere, en 600 grains pil 66%, en 700 grains pil 82% og en 800 grains pil 100%.
(1 grain = 0,0648 g, dvs. en 300 grains pil vejer 19,44 gram. En typisk fetskydningspil ligger på ca. 35 gram, altså 540 grains)

Hvad der måske var endnu mere interessant var at 500 grains pilen afskudt fra en 61 punds bue ramte med en kraft der lå indenfor 1% af en 600 grains pil afskudt fra en 45 punds bue. Den lette bue med den tunge pil var altså langt den mest effektive i den sammenhæng. En anden sammenligning viste at en 68 punds bue med en 500 grains pil ramte mindre en 3% hårdere end en 52 punds bue med en 600 grains pil.

Tunge pile giver altså alt andet lige en bedre udnyttelse af buens energi, eller sagt på en anden måde: En bue kan bedre overføre sin energi til en relativt tung pil. Og det må vi altså kunne forvente gælder i endnu højere grad for en langbue end for en recurve. En tommelfingerregel siger ca. 10 grains pil for hvert pund af buens vægt.

Det sidste begreb vi vil se på er tværsnitsafhængig densitet (fremover bare densitet), altså hvor meget pilen vejer i forhold til dens diameter. En pil af tungt og massivt træ vil have en højre densitet end en af let træ.
Man kan måle en pils energi på 2 måder. Den ene er den der bruges i den nuværende buejagtlovgivning og det er formlen for kinetisk energi. Den siger at:
KE = ½*M*V*V
hvor KE er den kinetiske energi, M er vægten i kilo og V er hastigheden gange med sig selv (opløftet i anden potens). I denne formel er det tydeligt at hastigheden er meget vigtig for resultatet idet det opløftes i anden potens. Har man problemer med at opfylde kravene til buejagtloven som kræver en kinetisk energi på 40J med sin langbue, så vil som vi så tidligere med fordel kunne gå op i pilevægt. Hastigheden vil kun blive lidt langsommere, men massen bliver lidt højere og selv om massen er af underordnet betydning i dette regnestykke vil man med en gennemsnitlig langbue af træ eller glasfiber på en 55 pund før eller siden kunne komme op over de 40J.

Den anden formel angiver moment eller fremdrift:
MO = MV
hvor MO er moment og M og V de samme som før. Nu er hastigheden og massen af pilen lige vigtige.

En let pil som når målet med en høj hastighed har ifølge den første formel en meget høj energi. Der sker imidlertid det, at fordi pilen har en lav densitet taber den hurtigt hastigheden når den møder modstand hvad enten modstanden er luft eller kød og knogler. Vi får derfor et drastisk fald i kinetisk energi for den lette pil. Den tungere pil der ankommer lidt langsommere (men ikke særlig meget som vist ovenfor) taber ikke nær så hurtigt sin energi pga. den højere densitet, hvilket resulterer i en længere sårkanal og forhåbentlig gennemskud. Dvs. at fordi den lette og hurtige pil taber mere energi når den rammer end den langsommere og tungere så bliver slutresultatet, at den tunge pil igen er den mest effektive, og det betyder også at hastigheden tillægges en større betydning end den egentlig har og ultimativt at formlen for kinetisk energi nok ikke er den mest rammende måde at måle en pils effektivitet. Anskuer vi det ud fra den anden formel, hvor masse og hastighed tillægges den samme betydning får vi nok et mere realistisk billede af hvad der rent faktisk sker når pilen rammer målet.

Jeg kan ikke huske om Dan Høj skriver det noget sted, men jeg ved at E. Sigurd Hansen nævner i ”Langbuer og pile af træ” det noget mærkværdige forhold, at dyrisk væv synes at yde mindre modstand mod en hurtig end en langsom pil og at amerikanerne kalder det ”Splash-effekt”. Om det er endnu en variabel i disse komplicerede forhold eller det blot er en forestilling der er opstået ved jeg ikke. Konklusionen på ovenstående må være at en let og hurtigt pil har ikke højere gennemtrængningsevne end en tungere og langsommere pil fra den samme bue. Men til gengæld er den tungere og langsommere pil ultimativt hurtigere, fordi den ikke taber så meget fart og dermed energi ved gennemtrængning.

Afslutningsvis bør man selvfølgelig sige noget om realiteternes verden. Til dansk buejagt og med moderne udstyr er der nok ikke tvivl om, at det er en fordel med en let og hurtig pil. Det vil give en fladere pilebane og dermed behøver man ikke at korrigere med sigtet når man når op på 25 meter, og med dyr på størrelse med rådyr og nedefter er man alligevel altid garanteret gennemskud med det pågældende udstyr.

Traditionalisten, som ved sin instinktive skydeform er blevet vant til eller slet ikke tænker over en krum pilebane, kan med fordel gå op i pilevægt. Her som i mange andre forhold får man lige pludselig en fornemmelse for hvor stor forskellen egentlig er mellem traditionel og moderne bueskydning.
Er det jagt med langbue efter dyr på hjortestørrelse og opefter i udlandet, bør man følge ovenstående tommelfingerregel og benytte sig af en bue på mindst 60 pund.
En højere densitet for pile kan opnås ved at lave skafterne af f.eks. birketræ som Saxton Pope og Arthur Young gjorde det i 1920’erne, asketræ som englænderne i 100-årskrigen i middelalderen, hickory, sitka-gran og mange andre af de tungere træsorter som man er begyndt at overveje nu om dage. Det er konklusionen på over 100 års praktisk buejagt og studier.

For dem der vil læse mere:
http://www.bowyersedge.com/arrows.html
http://www.peter.esenet.dk/
Kent Williams 1998: Instinctive Archer, summer 1998, “Arrow Penetration”, 36-38
Peter Bue 2000: Buejægeren, Nr. 4, oktober 2000, 18. årg, ”Opfylder langbuen kravene”, 16 – 17.

Oversigt over forskellige piletræsemner:
http://www.stickbow.com/FEATURES/ARROWMAKING/wood.cfm


<font size=-1>[ Denne Besked blev editeret af: JonJagd den 2002-02-11 15:51 ]</font>

FrederikD.Hougs
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26. dec 2005, 02:35

Indlæg af FrederikD.Hougs » 26. dec 2005, 02:37

Hej Jon

jeg er en knægt der tænker på at få mig et jagt tegn til bue, jeg har en ungars rytterbue det trækker ikke sælig mange pund, men vil det være en bue man kan bruge (jeg anskaffer nok en der kan trække flere pund 40-50)

Hilsen
Frederik D. Hougs

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 31. dec 2005, 11:12

Hej Frederik

Kravet kan deles op i to kategorier:

1. Kombinationen af bue og pil skal leve op til kravet om at pilen skal levere en kinetisk energi på 40J. Det udregnes vha. af formlen

J = 0,5 * pilens vægt * hastigheden2

hvor J er Joule, pilens vægt måles i kg og hastigheden i m/s der opløftes i 2. potens. Så hvis pilen f.eks. vejer 30 g og buen skyder 50 meter per sekund med den pil så ser regnsestykket sådan her ud:

J = 0,5 * 0,03 * 50 * 50 = 37,5 joule

Hvis pilen vejer 30 gram skal vi altså op på en hastighed, der hedder 52 m/s.

2. Du skal ramme præcist med dit udstyr. Loven lyder således:

Man skal skyde til 6 skiver hvoraf 5 af skiverne skal være ramt indenfor træfområdet. Lovens ord lyder således:

§ 9. For at bestå den praktiske prøve kræves, at aspiranten ved skydning af én pil til hver af 6 vildtfigurer i naturlig størrelse har mindst 5 træffere i et træfområde (hjerte-/lungeregionen), der er indtegnet på figurerne, således at det ikke er synligt for aspiranten.

Stk. 2. Ved en træffer forstås, at pilens skaft som minimum berører den indtegnede ring, der markerer hjerte/lungeregionen.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige afgør, hvorvidt kravet i stk. 1 for bestået prøve er opfyldt.

Læs i øvrigt denne artikel:
http://www.bueogpil.dk/modules.php?op=m ... =0&thold=0

Prøven er svær og kræver seriøs træning hvis man vil bestå den med en bue uden sigtemidler, men den er ikke umulig.

Knæk og bræk.

Jon

FrederikD.Hougs
Indlæg: 2
Tilmeldt: 26. dec 2005, 02:35

Indlæg af FrederikD.Hougs » 5. jan 2006, 23:26

hej Jon

Mange tak for alle oplysningerne, det er noget jeg kan bruge.

Hilsen Frederik

Besvar