Hvad er kravene til pilespidser, o. a. ?

Fortæl historier, stil spørgsmål, giv tips og gode råd eller læg op til debat.
Besvar
Simon
Indlæg: 3
Tilmeldt: 20. maj 2003, 13:40
Geografisk sted: Århus

Hvad er kravene til pilespidser, o. a. ?

Indlæg af Simon » 20. maj 2003, 21:49

Hej allesammen.

Jeg tænkte på om det er tilladt at smede sine egne spidser til jagtbrug, og hvordan reglerne i så fald lyder. Jeg vil også gerne vide om der overhovedet er nogen der har tilladelse til at jage med en hjemmebygget bue her i DK? Hvordan afgør man om en bue møder kravene om at affyre pile med en energi på 40j? Hvilke afstande er det forsvarligt at skyde fra, og skal man have tilladelse til jagt med riffel for at kunne bestå med bue?

Med venlig hilsen Simon.

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 21. maj 2003, 09:33

I princippet er det vel tilladt at smede sine egne spidser. Så vidt jeg husker er der i loven ikke noget der forbyder at du laver dine egne spidser, ligesom der ikke er noget der forbyder, at du laver din egen bue. Kravene er blot at dit udstyr skal opfylde visse kriterier.

Mht. spidserne så skal de have minimum tre blade og en diameter på minimum 2,5 cm til jagt på gås, ræv, hare og rådyr. Til jagt på mindre dyr kræves en spids med to blade og minimum 2 cm (så vidt jeg husker). Desuden skal de være skarpe som barberblade. Man tester det som regel ved at spidsen skal kunne barbere hårene af armen. Kan du lave en spids der opfylder disse krav, er det tilladt. Men det bliver nok svært at finde nogle i Foreningen af Danske Buejægere, der vil anbefale det. Det er så vidt jeg kan vurdere imod den gængse holdning. For det første fordi de stort set alle skyder med det mest moderne udstyr. For det andet fordi det i manges øjne nok ikke vil se godt ud over for offentligheden. Men opfylder dine spidser kravene kan man vel i princippet ikke sige noget til det.

Hvis du skal finde ud om buen opfylder kravene i lovgivningen, skal du blot måle hvor hurtigt din bue skyder. Det gøres ved at skyde gennem en kronograf. Ved hjælp af formlen for kinetisk energi, kan du udregne pilens energi i joule:

Kode: Vælg alt

E = 0,5 * pilens vægt * hastigheden2(i anden)
Dvs. at du ganger pilens vægt i kilogram med 0,5 og ganger resultatet af dette med hastigheden i meter pr. sekund opløftet i anden potens.

Har du således en en bue der skyder 54 m/s med en pil på 29 gr bliver formlen

Kode: Vælg alt

E = 0,5 * 0,029 * 54
og resultatet er at buen afgiver en energi på 42,3J til en 29 grams pil.

Der er så vidt jeg ved ikke nogen i Danmark der har bestået den praktiske del af buejagtprøven med en træbue. Men der er nogen der har gjort det med langbuer af glasfiber. Se evt.
http://huntersmagazine.artscape.dk/?mod ... ddd80b9374
og
http://huntersmagazine.artscape.dk/?mod ... eaeeeafb75

Man skal ikke have tilladelse til at gå på jagt med riffel, men man skal have jagttegn, for at kunne gå op til buejagtprøven.

Jon

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Bekendtgørelse om buejagt

Indlæg af JonJagd » 22. maj 2003, 16:29

Bekendtgørelse om buejagt kan i øvrigt ses i sin helhed på denne side:

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/B19990024005-REGL

Jon

Besvar