Er der nogle med bue jagttegn ?

Fortæl historier, stil spørgsmål, giv tips og gode råd eller læg op til debat.
Besvar
Jacob sandberg

Er der nogle med bue jagttegn ?

Indlæg af Jacob sandberg » 6. sep 2003, 19:19

Først vil jeg sige at det er en imponerende site du holder kørende her !
Jeg er professionel skytte og har selvsagt været ivrig jæger i mange år. Jeg tog endelig springet og tog buejagt med traditionel bue op for ca 1,5 år siden. Jeg bestod buejagtprøven her i foråret med min black widow recurve bue og nyder nu den sport som jeg altid har vidst ville kapre mit hjerte,, BUEJAGT
:D :D Grunden til at jeg skriver her er at jeg altid gerne vil finde flere ligesindede. Jeg har allerede tæt kontakt til to dygtige og engagerede traditionelle buejægere men vil gerne møde flere. Jeg er klar over, at mange på denne site, går mest op i buebygning, men der kunne vel også gemme sig en eller to med jagttegn til lang og/eller recurvebue !?!
Har desværre ikke haft mulighed for at komme til nogle af buejægertræffene endnu. Når det til næste år !
Skriv her eller send mig en email på jacob.sandberg@mail.dk
Mvh Jacob

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 10. sep 2003, 22:20

Hej Jacob

Jeg er én af dem der håber at jeg snart har jagttgnet til langbue. Om alt går vel lykkedes det til foråret. Mine seneste års studier har umuliggjort den træningsintensitet der skal til for at bestå denne prøve, som er den sværeste prøve jeg nogensinde har prøvet, og som må være den prøve med den højeste dumpeprocent i landet. Nu er jeg færdig med at læse og vil satse på prøven.

Jeg forsøgte nogle gange i 2000 men uden held. Så trænede jeg en times tid med min jagtkammerats compound på prøvedagen og bestod med den. Det var som at klø sig i nakken. Det har dog ikke medført at jeg har anskaffet mig en compund.

Jeg kender personligt 4 langbuejægere. 2 i Jylland og 2 i Københavns Bueskyttelaug. Alle sammen enormt flinke folk som gerne vil snakke med og møde ligesindede. Jeg skød sammen med Søren og Asger (de to jydske) i søndags til Buejægertræf i Vejen. Det var god og hyggelig konkurrence. Der blev dog opfordret til at der meldte sig flere instinktive skytter. FADB ser gerne at flere instinktive skytter stiller op og bliver så dygtige at de kan tage tegnet med barbue.

Men det glæder mig at vi har et nyt medlem på forummet som er buejæger. Der er nogle stykker i forvejen, så vi skal nok kunne få nogle interessante diskussioner.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

JacobSandberg
Indlæg: 86
Tilmeldt: 7. sep 2003, 23:40
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Indlæg af JacobSandberg » 11. sep 2003, 10:30

Hej Jon
Jeg håber det vil lykkes for dig at bestå prøven. Hvis du består, vil jeg tro at du er den eneste der har gjort det med en ren træbue 8)
I Danmark er det ligesom om at det er en udbredt opfattelse at en langbue er meget sværere at mestre end end "jagt"recurve. Det mener jeg er en stærkt overdrevet opfattelse.
En moderne glas eller carbon lamineret reflex/deflex langbue har stort set den samme pilehastighed som en recurvebue. De fleste vil have en lille fordel i recurvebuens som regel større masse og pistolgreb men der er også en del amerikanske buejægere der mener at langbuen er mere eftergiven over for releasefejl ! (Hill har sat sit præg )
Jeg vil tro at du skal bruge broadheads til prøven til foråret. Så vidt jeg ved vil de ikke tillade foldud broadheads til traditionelle buer mere. Men du ville jo nok alligevel bruge broadheads på dine træpile.
Jeg snakker allerede meget med Asger Sloth. Ham og jeg skal faktisk på en lille buejagtsrejse her i september.
Snakker også meget med Torben Cramer som sikkert er en af dem du kender fra KBH. Kender ikke Søren ( kan ikke huske hans efternavn) fra Jylland men asger har godt nok nævnt ham før.

Mvh. Jacob
Senest rettet af JacobSandberg 9. dec 2009, 15:01, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 11. sep 2003, 11:54

Faktisk er det moderne refleks-defleks langbue med pistolgreb jeg har anskaffet mig til jagtprøven. Det er en Border Black Harrier og jeg vil faktisk mene at den er næsten lige så effektiv som en recurve. Den er ikke centershot som en recurve, men den er hurtig, har næsten ingen håndschock og pistolgrebet giver en konsistent placering med buehånden i hvert skud. Efter kort tids træning med den fik jeg 4 ud af de 6 skiver til en "buejagtprøve". Så er der altså ikke langt op til 5, så jeg tror på det. Jeg håber, at vi kan samles i en buejægerklub for instinktive skytter en gang. Det kunne være alle tiders :D
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

JacobSandberg
Indlæg: 86
Tilmeldt: 7. sep 2003, 23:40
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Indlæg af JacobSandberg » 11. sep 2003, 20:08

Jeg har faktisk lige snakket med Asger i dag og han fortalte godt at du havde en border bue med til buejægertræf i weekenden. Jeg har selv haft en af deres recurvebuer engang.
Hvilken slags pile vil du bruge til prøven ?
Som du jo ved skal du bruge en jagtod med mindst 3 blade og en skærende diameter på 2,5 cm. Jeg kan kraftigt anbefale Wensel Woodman broadhead til dette ! Den opfylder 2,5 cm diameter og 3 blade. Den er 3.1 ratio, solidt bygget cut on contact og har med garanti bedre penetration end de såkaldte snuffer broadheads.
Du kan selvfølgelig også vælge en firbladet Magnus eller Zwickey, men de er altså 2:1 ratio !
Hvis du er interesseret kan jeg sende et par WW broadheads til dig til testning. Har dem både som lime-på og skrue-på.
Mvh J.

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 19. sep 2003, 11:33

Hej Jacob

Tusind tak for at du vil være behjælpelig med spidser. Wensel Woodman er også én af Dean Torges' foretrukne spidser, så jeg har efterhånden hørt en del godt om den. Jeg har et par trebladede Snuffer til træpile. Det skulle være en udmærket spids, omend måske ikke så stærk som en Wensel Woodman. Til råvildt vil jeg dog mene at den har rigelig styrke. Mht. ratio ved jeg ikke helt hvordan den er, men jeg tror ikke den kommer helt op på 3:1.

Til prøven tror jeg, at jeg vil skyde med alu-pile og så måske en trebladet Thunderhead. Det giver vist den lavest mulige fejlmargin for langbuen.

Kig i øvrigt ind på bueopil.dk i løbet af weekenden. Der bliver publiceret en artikel om en langbueskytte fra KBL, som lige har bestået jagtprøven. Han har skrevet en underholdende beretning om sin lidelseshistorie i forbindelse med at bestå buejagtprøven med langbue.

Jon

JacobSandberg
Indlæg: 86
Tilmeldt: 7. sep 2003, 23:40
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Indlæg af JacobSandberg » 19. sep 2003, 15:05

OK
Mvh Jacob

Besvar