Buejagt med recurve.

Fortæl historier, stil spørgsmål, giv tips og gode råd eller læg op til debat.
Martin_k

Buejagt med recurve.

Indlæg af Martin_k » 16. aug 2004, 22:59

Jeg har været ude og skyde et par gange for nyligt med recurve bue, og blev hurtigt god til at ramme præcists på både 3d mål og skiver. Af en eller anden grund har jeg altid haft nemt ved at bruge bue, selv på større afstande og buen har altid fascineret mig.

Jeg har også prøvet langbue og compound, men syntes recurve buen passede bedst til mit temperament, specielt take down modeller syntes jeg er praktiske.

Nu har jeg besluttet for at kaste mig ud i mere seriøs bueskydning og forhåbentlig en dag bestå både jagttegn (det er et krav så vidt jeg kan forstå) og senere buejagttegn om mine evner kan magte det.

For jeg ikke går galt i byen vil jeg meget gerne have råd og anbefalinger, specielt hvad angår krav til pund, vægt af pile osv. inden for jagt med recurve bue.

Er en bue til lidt over 1000 kr. "god nok", eller skal man ud i en større investering, altså omkring 4000 kr.? Skal det være carbonpile, eller kan for eks. træpile bruges? (Ja, jeg ved altså ikke så meget om de tekniske ting...)

Martin_k

Indlæg af Martin_k » 16. aug 2004, 23:54

Jeg vil lige tilføje at jeg fandt en side på nettet hvor buen jeg gerne vil bruge omtales som en bar bue. Den jeg har skudt mest med havde ikke sigtemiddeler eller stabilisator...

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 17. aug 2004, 07:19

Hej Martin

Hvad er det for en bue du er interesseret i? Prisen er selvsagt ikke det afgørende, men der er da ikke tvivl om at det er en større fornøjelse at skyde med f.eks. en Border-bue til 4000 end en en billig japansk model. Men det betyder ingenlunde at man ikke kan kan tage jagttegn med sådan en.

Du bør gå efter en decideret jagtrecurve uden stabilisatorer og andet. Man vil ikke bruge den samme slags til jagt som dem man bruger til skiveskydningen til Olympiaden f.eks.

Velkommen til sporten.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Martin_k

Indlæg af Martin_k » 17. aug 2004, 08:31

Hej Jon,

Tak for dit svar.

Jeg har endnu ikke udset mig en, med en jagtrecurve lyder som det jeg skal kigge efter.

Jeg vil naturligvis gerne have en allround jagtbue til forskelligt vildt. En i god kvalitet og med lang holdbarhed, det vil jeg godt betale mere for hvis det endelig er, dog må jeg også tænke lidt økonomisk.

Jeg ved dog ikke mht. styrke. Er 40# nok, 45# ?, eller skal man op i 50# eller mere? det kommer an på pilene kan jeg forstå, men som ny er det svært at kalkulere da jeg ikke kender buens hastighed.

Hvor kan man erhverve recurves egnet til jagt, evt. i kbh eller omegn?

Jeg fandt også border (black douglas super swift riser). Igen, jeg ved ikke noget om det tekniske, men det ser ud som noget jeg sagtens kunne finde på at købe, men findes det lidt billigere ville jeg nok overveje det først, selvom den ser meget imponerende ud!!

For eks. så jeg på samme side en BIG ARCHERY ELAN DELUXE TAKE DOWN. http://www.iacbogensport.de/c87.html

Den koster 2323,-.

Den er måske mere realistisk økonomisk, men jeg ved så ikke hvad jeg får for pengene.

Lige et dumt spørgsmål mere: Man kan købe venstrehånds og højrehånds buer, jeg bruger venstre hånd til at holde buen, er det så en venstrehåndsbue?

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 20. aug 2004, 15:30

Hej Martin

Jeg vil næsten tro at en recurve på 40 pund kan leve op til de krav buejagtloven stiller til buens effektivitet. Min Border Black Harrier, som er en meget effektiv langbue er på 53 pund lever så rigeligt op til kravene med 48 joule. Så en god recurve på 40 - 45 pund skal nok kunne levere de påkrævede 40 joule.

Et sted at kigge efter en passende recurve kunne også være:

www.kkarchery.dk
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

JacobSandberg
Indlæg: 86
Tilmeldt: 7. sep 2003, 23:40
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Indlæg af JacobSandberg » 22. aug 2004, 12:55

Hej Martin.
Alt efter din træklængde skulle 40-50 pund være nok til at overholde kravene til en jagtbue.
Jeg mener ligesom Jon at du bør ofre lidt ekstra og købe dig en god bue fra starten af.
De billigste gode ( rigtig gode faktisk ) recurvebuer jeg kender til er Martin buerne som bla forhandles af kkarchery.
Gør dig selv en tjenste og tjekke nettet først, der er mange mange flere muligheder end dem du kan købe herhjemme, i sær i USA. Og det er intet problem at købe over nettet.
Tradgang.com
Stickbow.com
Blacktailbows.com
Osv.Osv

Jacob

Martin_k
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17. aug 2004, 08:41
Geografisk sted: Kbh.

Indlæg af Martin_k » 24. aug 2004, 19:05

Hej

Tak for de gode råd. Jeg har også fundet frem til pilevægten hvor kravet 25 gram ved større bytte.

Jeg tror jeg vil se mig om efter en bue på 45 til 50 pund. Træk længden afhænger vel logisk nok også af buelængden og hvor langt jeg trækker den ud?

Så mangler jeg bare at vide om det er en venstrehåndsbue jeg skal se efter eller en højrehånds... Jeg er jo højrehåndet, men kan ikke skyde hvis jeg holder buen med højre - så det skal vel være en venstrehåndsbue. Det er lidt surt at bestille en bue fra nettet hvis den er "omvendt".

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 24. aug 2004, 19:33

Hej Martin

Træklængden afhænger af hvad der er det rigtige for dig. Og hvis du af højde er fra 175 til 190, så vil din træklængde sandsynligvis ligge på ca. 72 plus minus et par centimeter.

Hvis du er højrehåndet er det normale, at man holder buen med venstre, trækker pilen med højre og trækker pilen op under højre øje. Billedet af mig selv i Jyllands Posten (kan ses på forsiden af www.bueogpil.dk) er for en gang skyld ikke spejlvendt og viser hvordan man holder bue og pil, når man er en typisk højrehåndsskytte.

Hvis du vil læse mere om instinktiv skydning kan du læse denne baggrundsartikel om instinktiv bueskydning.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Martin_k
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17. aug 2004, 08:41
Geografisk sted: Kbh.

Indlæg af Martin_k » 24. aug 2004, 20:02

OK..så det må blive en venstrehåndsbue. :) Jeg er forresten 180 høj. Jeg tror også jeg vil se på en af de mere dyre burer... så må jeg bare vente lidt længere.

Martin_k
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17. aug 2004, 08:41
Geografisk sted: Kbh.

Indlæg af Martin_k » 24. aug 2004, 20:14

wow... sad lige og kiggede på takedown modellerne fra blacktail. De er godtnok flotte... 8)

JacobSandberg
Indlæg: 86
Tilmeldt: 7. sep 2003, 23:40
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Indlæg af JacobSandberg » 24. aug 2004, 21:06

Hej martin. Nej du skal ikke have en venstrehånds, bue du skal have en højrehåndsbue ! En højrehåndsbue er til en højrehåndet person og den holder man med venstre hånd og trækker strengen med højre, præsist som Jon skrev.
Hvis du vil se flere lækre buer så tjek også Morrisonarchery.com (eller hvad adressedn nu er ) og BlackWidowbows.com

Martin_k
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17. aug 2004, 08:41
Geografisk sted: Kbh.

Indlæg af Martin_k » 25. aug 2004, 00:32

Ja, kom også lige selv i tanke om det måske nok alligevel var en højrehåndsbue :roll: det er jo hvordan man ser på det mht. logik, så blev jeg det klogere. :)

Morrison buerne er også flotte... men blacktail buerne er stadig mine favoritter!

Olaf
Indlæg: 91
Tilmeldt: 22. jan 2002, 01:00
Geografisk sted: Tommerup

Indlæg af Olaf » 25. aug 2004, 08:54

Hej

Det vil være en god ide at prøve nogen buer før du køber, ta hen i en bueskytteklub og prøv nogen, i Københavns bueskytteklub er der flere der har jagt recurve buer ta hen og snak lidt med dem, Jon kan fortælle dig hvornår de træner.

Olaf

Martin_k
Indlæg: 9
Tilmeldt: 17. aug 2004, 08:41
Geografisk sted: Kbh.

Indlæg af Martin_k » 25. aug 2004, 16:12

Ok.. man en blacktail bue er der nok ikke mange der har desværre :)

Jeg har været i Kbhs. bueskytte klub og tager nok derhen igen..

JacobSandberg
Indlæg: 86
Tilmeldt: 7. sep 2003, 23:40
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Indlæg af JacobSandberg » 25. aug 2004, 17:46

Hej Martin, jeg forstår godt at du er imponeret af blacktailbuerne, de er simpelthen små kunstværker og jeg ved fra de amerikanske debatsider at de også leverer varen med hensyn til skydeegenskaber og holdbarhed.
Hvis du bestemmer dig for sådan en bue så vær opmærksom på at du godt kan bestille den nu mod et depositum og betale resten hen af vejen. Der er nemlig under alle omstændigheder en vente tid på et års tid, så vidt jeg husker.
Men pas på !! du går ind til noget der er stærkt vanedannende !! :D

Jacob

Besvar