Kunsten at forføre en elg

Fortæl historier, stil spørgsmål, giv tips og gode råd eller læg op til debat.
Besvar
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 881
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Kunsten at forføre en elg

Indlæg af JonJagd » 17. jun 2007, 11:10

Jeg har lige siddet ved morgenmaden med Søndags Politiken og læst en spændende lille artikel i Videnskabs sektionen skrevet af Rane Villerslev, Antroplog, PH.D., Lektor ved Aarhus Universitet. Artiklen er en kommentar til en udbredt opfattelse, der har hersket blandt antroploger om at mennekset er blevet dem vi er - med overlegen intellekt og evne til at indgå i komplekse sociale sammenhænge samt ikke mindst udvikle avancerede redskaber - som følge af at jagt var den måde mennekset ernærede sig på.

En uheldig følge af dette skulle så være at mennesket udviklede en voldelig adfærd, der har resulteret i krige, menneskeofringer, etniske udrensninger mm. Denne teori er blevet kritiseret af mange men har alligevel haft stor gennemslagskraft, og det skyldes jo nok, at den er umiddelbar nem at forstå, især for ikke-jægere, der ofte opfatter jagt som en udpræget voldelig handling fordi jagt ofte ultimativt leder til et drab.

Rane Villerslev mener dog, at det er for tyndt uden videre at trække en parallel mellem jagt og menneskelig vold. Hvis man ser på nuværende eller historiske jæger-samler kulturer, som ernærer sig ved jagt, så eksisterer der ofte blandt disse en forestilling om at byttedyrene af kærlighed til jægeren giver sig selv hen til ham. Rane Villerslev bruger den sibiriske jæger-samler kultur Jukagirerne til at argumentere for, at man i højere grad må opfatte jagt som en seksuel forførelsesproces, hvor jægeren forsøger at tiltrække sit byttedyr. Denne proces er desuden et udtryk for at skellet mellem menneske og dyr nedbrydes og i byttedyrets øjne har jægeren via sin indlevelsesevne nærmest formået at forvandle sig til et familiemedlem. Dette er selvsagt et niveau af jagtkunnen og indlevelse som kun få jægere nogensinde opnår og måske findes det kun hos de kulturer der rent faktisk lever af det.

Men man kunne altså argumentere for, at det mennesket har lært gennem jagten rent faktisk er en evne til empatisk at indleve sig i andre væsener og se verden fra deres perspektiv. Et særdeles menneskeligt karaktertræk må man sige, og et træk, der kan følges i jagtlitteraturen tilbage fra midddelalderen og frem til i dag.

Hvis man ser på det arkæologisk har vi desuden langt flere arkæologiske tegn på krigsaktiviteter efter at man er gået over til agerbrug, hvilket også efter min mening understøtter at det ikke er jagten der har gjort mennesket voldeligt.
Senest rettet af JonJagd 17. jun 2007, 17:59, rettet i alt 1 gang.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

martinc
Indlæg: 131
Tilmeldt: 12. jul 2006, 00:31

Indlæg af martinc » 17. jun 2007, 17:00

ville umiddelbart osse mene at jægere er mere afbalanceret end så mange andre mennesker (med visse undtagelser naturligvis), det er selvfølgelig kun noget jeg gætter på. men på et eller andet plan kommer man vel af med stress og den slags, agresioner og urinstinkter, hvad end det er jagt med bue eller riffel. for mange er det med garanti osse ren "terapi" og gå rundt i skoven en hel dag/weekend, om man så nedlægger noget er vel underordnet, det er jo kun et spørgsmål om man skal forbi slagteren på vej hjem eller ej...

MVH Martin

frank
Indlæg: 20
Tilmeldt: 23. jan 2003, 08:58

Indlæg af frank » 19. jun 2007, 16:11

Jeg ser det sådan, at vesterlandske storbymennesker er nået til et højt stade af fremmedgjorthed i forhold til et stadigt stigende forbrug af kød fra fugle og pattedyr. Bevidstheden om drabet på det unge, sunde dyr, som har lagt krop til morgenmadens bacon, frokostens kylling og aftenmadens lam, fortrænges. Samtidig er der opstået en distnkt sondring mellem fugle og pattedyr på den ene side og alle de andre (laverestående) dyr på den anden side. I brede kulturkredse vil (lyst)fiskeri blive opfattet som en fredsommelig syssel. Dette uanset dødsmåden for de implicerede fisk. Vi må gå ud fra, at fisk har samme smerte- og angstberedskab som fx mennesker; naturen har udstyret os med disse mekanismer for højnelse af vores overlevelses- og forplantningschancer.
Jægerens (lyst)drab accepteres ikke på samme måde, som fiskerens. For mig selv er jagt og fiskeri en og samme ting med redskaberne, som lejlighedsvise forskel, idet fisk jo kan jages med skydevåben og fugle - i øvrigt efter færøsk tradition - udmærket kan fanges på krog eller i net.
Så hvis man skulle sige at jagten har afstedkommet krig, så tag fiskeriet med.
Jeg tror at jagt/fiskeinstinktet hos mennesket er kønsbundet hos manden. Det samme gælder krigerinstinktet. Elleve mand der styrter henover grønsværen for sammen at få en fodbold i et net er jo i virkeligheden en flok mammutjægere, som samarbejder om at få placeret bare et spyd i dyrets vitale organer; eller de er krigere som beskytter stammens territorie, på samme måde som alle andre abers hanner hævder territorier for at sikre fødegrundlaget for stammen.
Og de mænd som ikke kommer ud og fiske eller jage ser fodboldkampen og lever sig ind i den på en måde, som kvinder aldrig kommer til at forstå fordi de ikke er krigere og jægere og derfor ikke har behov for at udleve sådanne instinkter....
frank

OleS-J
Indlæg: 130
Tilmeldt: 19. maj 2002, 02:00
Geografisk sted: Sønderborg

Indlæg af OleS-J » 19. jun 2007, 16:46

Kære Frank
Jeg tror du skal være glad for, at der nok ikke er så mange kvinder, der læser dit indlæg, og så skulle du tage og studere krigens og soldatens historie inden du kommer med den slags "schludder". Der findes et utal af eksempler på kvindelige krigere/soldater gennem hele menneskets historie for ikke at tale om jægere. Se blot på flere af de illuminerede håndskrifter fra middelalderen, der er mange eks. på kvinder, der jager med bue og pil. Og såkaldte Amazone-krigere findes beskrevet så forskellige steder som Mellem-Amerika, Afrika og flere steder i Asien. I Japan kunne en kvinde godt følge Bushido og blive samurai. Det er kun i vores (kristne) vestlige verden og blandt muslimer, at kvindesynet, som det kommer til udtryk her, har tvunget kvinderne ind i et fastlåst rollemønster.Det er et spørgsmål om religion, ikke evner og instinkt.
De er lige så gode jægere og krigere som du og jeg og har præcis de samme instinkter.
Og jeg ved hvad jeg taler om, jeg var med til at uddanne de første danske kvindelige professionelle soldater tilbage i 1979.
Go' fornøjelse
Ole
PS så siger hverken jagt eller fiskeri mig ret meget, det burde overlades til professionelle.

OleS-J
Indlæg: 130
Tilmeldt: 19. maj 2002, 02:00
Geografisk sted: Sønderborg

Indlæg af OleS-J » 20. jun 2007, 16:00

Jamen kære Frank
Spørgsmålet går jo ikke på, hvorvidt mænd søger ind "kvindejobs" (som du så listigt kommer ind på), det drejer sig om hvorvidt mænd og kvinder har de samme instinkter (jeg kender forøvrigt mange mandlige sygeplejersker!) og evner.
Menneskets jagt er jo netop karakteriseret ved, at vi ikke er afhængig af rå muskelstyrke som eks. løvinden. I så fald var vi uddøde for længe siden. Vi bruger redskaber, som gør os uafhængige (feks bue og pile eller en atlatl), det er det, der adskiller os fra de øvrige jægere i dyreriget. Og historien viser os altså, at kvindelige soldater, såvel som kvindelige jægere ikke var (eller er) noget særsyn.
I Grækenland var krigens og jagtens guder kvinder (Athene og Artemis), de danske vikinger blev hentet til Valhal af kvindelige krigere, begrebet en skjoldmø må selv du have hørt og i de 30 år jeg dels selv har arbejdet ved hæren dels interesseret mig for den, har jeg kendt flere kvindelige sergenter og officerer.
I Afrika var der flere konger, der havde særlige eliteenheder af kvindelige soldater, der fungerede som deres livvagt og i Europa var det ikke noget specielt at se en kvinde jage med bue og pil.
Prøv du lige at parere en bold fra en af pigerne på håndboldlandsholdet!
Der er kraft bag.
Fluernes Herre er skrevet af en mand(sic!) og er et psykologisk drama om kampen mellem det gode og onde (Belzebub) og den leder, du ville komme til at slutte op om i din tropiske skov ville i dag med stor sandsynlighed være...en kvinde! Og hed hun Bettina Aller ville du blive sat til at skrælle kartofler.
Selvom det måske ikke er så længe siden, du sidst var i en skolegård, så kan jeg love dig, at der er sket forandringer der også.
Og dine gynækologiske og idrætsmedicinske betragtninger synes jeg ikke lige er passende for dette forum, de må stå for din egen regning.
Go' fornøjelse
Ole

nilstor
Indlæg: 17
Tilmeldt: 1. mar 2006, 09:48

Indlæg af nilstor » 21. jun 2007, 15:31

Jeg er enig med JonJagd, å trekke paralleller mellom vold og jaktutøvelse er for enkelt, systematisk vold mennesker imellom opptrer helst i forbindelse med menneskets havesyke. Forøvrig har denne diskusjonen havnet helt på viddene, og synes meg mer og mer ørkesløs. Vi konstaterer herved at det er forskjell på mann og kvinne, og la oss glede oss over dét!

nilstor
Indlæg: 17
Tilmeldt: 1. mar 2006, 09:48

Indlæg af nilstor » 21. jun 2007, 15:34

Slutten ble visst litt utyddelig, det jeg mente var at vi skal glede oss over den lille forskjellen!

MichaelGP
Indlæg: 18
Tilmeldt: 5. jul 2006, 09:09
Geografisk sted: Sandby

Fantastisk

Indlæg af MichaelGP » 22. jun 2007, 23:50

:-D Det glæder mig umådeligt at se en så sober udveksling af meninger! Interessant emne!!

Igennem 30 års jagtliv, så har jeg mødt ganske få kvinder...men for dælen hvor har de været skrappe. Min søde exviv kunne skyde de fleste riffelskytter i sænk...fordi INGEN skulle se ned til hende..

KeldSkytte
Indlæg: 40
Tilmeldt: 22. feb 2007, 21:19
Geografisk sted: Nordfyn
Kontakt:

Fantastisk

Indlæg af KeldSkytte » 24. jun 2007, 09:47

Som livslang sportsfisker, glæder det mig faktisk at have et udpræget jagt/fiske gen, for mig at se er der ingen tvivl om at vi er nogle der har mere af det end andre, nedarvet fra "gamle" dage
Det er da trods vore moderne tider en herlig ting at være i stand til at nedlægge sit eget bytte, selvom det er muligt at købe sig til svin med skuldersår og kyllinger opdrættet under kummerlige kår.

Min indgangsvinkel til fiskeriet, er at behandle "byttet" med respekt, forstået på den måde at jeg ikke hjembringer mere end jeg selv fortærer, enkelte "moderne" mennesker syntes så det er sygeligt at fiske, og påføre levende væsener, i det her tilfælde fisk, unødig smerte, for sin egen fornøjelses skyld, hvis man fisker med genudsætning for øje, det kan selvfølgelig diskuteres, jeg har så i egoismens navn gjort det i mange år.

Heldigvis har jeg trods mange fangster gennem årene, stadig evnen til i at føle et lille stik, når en flot fangst hjembringes, egentlig er det jo synd og skam, men dette bytte har da trods alt haft et liv, styret af naturen.

Besvar