Hvordan indskyder jeg min nye compoundbue?

Fortæl historier, stil spørgsmål, giv tips og gode råd eller læg op til debat.
Besvar
Remmy
Indlæg: 6
Tilmeldt: 26. mar 2009, 14:51
Geografisk sted: Sydfyn

Hvordan indskyder jeg min nye compoundbue?

Indlæg af Remmy » 26. mar 2009, 15:16

Hej alle :D

Jeg skyder for tiden hver eneste dag med min compoundbue og prøver at få den skudt ind på 18 meter, da jeg skal op til buejagtsprøven til efteråret.

Jeg har kun skudt med bue i godt et halvt år, så jeg er ikke så rutineret endnu, men jeg mener da selv jeg er ved at komme efter det :roll:

Men bedst som jeg tror, NU passer sigtet med 18 meter, så samler jeg lige pludselig alle pile flot men ved siden af centrum. Nå så stiller jeg på sigtet og så passer det igen. Så dagen efter sidder de måske lidt under centrum. Så stiller jeg igen og sådan fortsætter det bare hele tiden :(

Jeg har tjekket at min sigte sidder ordenligt fast, så det er nok en fejl 40 - desværre.

Er der en måde at indskyde sin bue på? Jeg kan jo ikke ligefrem sætte den i min indskydningsbænk til riflen, vel

Er det en ide at indskyde den indendørs, så vinden er sat ud af spillet og så evt have ryggen op ad en væg eller hvad ved jeg Og kunne det være en ide at skyde nogle pile fra 40 meter eller sådan noget, for ihvertfald at få den horisontale indstilling på plads. Jeg går ud fra det er nemme at se hvad vej den skal stilles jo større afstanden er.

Brugeravatar
switchback
Indlæg: 89
Tilmeldt: 16. nov 2008, 09:08
Geografisk sted: Himmerland
Kontakt:

Hvordan indskyder jeg min nye compoundbue?

Indlæg af switchback » 26. mar 2009, 16:59

Hvis du vil undgå dette ret irriterende fænomen, så skal du indarbejde en fast rutine for afviklingen af skuddet.

Grebet skal være løst, din release skal være i samme hul, ankringen skal sidde samme sted, vejrtrækning skal være på samme måde etc. Så lærer du at ramme, samme sted- hver gang.

Men, en anden og sikkert ligeså sandsynlig årsag er, at du skyder på forskellige tidspunkter af dagen. Jep, det har betydning, fordi lysindfaldet i dit peep betyder, at du centrerer forskelligt. Kommer lyset fra højre, virker højre side af peep'et mere markant og man er tilbøjelig til at skyde lidt til højre og vice versa. Skyder selv i min skov og kors hvor det drillede mig, da jeg startede med compound.

Træner du meget og indarbejder en fast rutine kommer du til et punkt, hvor peep'et ikke bruges til at sigte med. Det er blot for at kunne se gennem strengen!

Har du et sted med nogenlunde læ, så burde det være tilstrækkeligt til indskydning.

Held og lykke med prøven.

Om nogle år er jeg forhåbentlig så dygtig at jeg skal til prøve med lang fætteren

Remmy
Indlæg: 6
Tilmeldt: 26. mar 2009, 14:51
Geografisk sted: Sydfyn

Indlæg af Remmy » 27. mar 2009, 17:45

Tak for et godt og fyldestgørende svar :D

Jeg tror du har fuldstændig ret. Jeg var ude og skyde i morges igen og der sad skuddene rigtig godt og jeg fik den skudt relativt hurtigt ind.

Du har ret i det med rutinerne. Jeg forsøgte at gøre alting fuldstændig ens fra skud til skud og så er jeg altså lige pludselig noget mere sikker. Jeg tjekker først grebet er løst, releasen føles rigtig på håndledet, tager en dyb indånding og spænder buen, finder hurtigt målet, tager en dyb indånding mere og releaser skuddet når jeg har åndet ca 2/3 ud.

Når jeg så engang imellem alligevel misser, så kan jeg lige spole tilbage i hovedet og finde ud af, hvad jeg gjorde anderledes. Jeg satte sågar videokamera på, for at se at jeg overholdte rutinerne. Og sjovt nok, så satte skud nr 3 næsten altid dårligt hvis de 2 første sad rigtig godt, og det var fordi jeg kom lidt op og køre og glemte en detalje eller 2 i rutinen.

Meget interessant med lyset og peepsigtet :o Det var jeg ikke klar over men det lyder meget rigtigt og passer fint med at jeg den ene dag skyder konsekvent på én måde og en anden dag konsekvent på en anden måde. Lidt pudsigt, men der skal ikke meget til for at ødelægger et skud.

Og stort held og lykke tilbage med din langbue. Jeg har den største respekt for folk der mestrer dette våben. Skydning med compoundbue må virke latterligt nemt i forhold til :D

Besvar