Instinktiv skydning?

Hvad er instinktiv skydning, hvordan fungerer det og hvordan bliver man præcis? Stil spørgsmål og få svar her.
Gæst

Indlæg af Gæst » 8. feb 2002, 15:08

Hej Jon!
Jeg er nysgerrig efter at høre din definition på instinktiv skydning.
Vil du betegne skydning, hvor pilens spids anvendes som sigtemiddel som instinktiv skydning?
Eller anvendes der slet ikke (bevidst) visuelle pejlemærker i nærheden af hånd, bue eller pil?
Har forresten bemærket, at dine langbuemål er ikke er så farligt lange endda. Ved en 30 tomers træklængde og 50-55 punds trækstyrke, hvor langt ned i længde vil du turde anbefale en elmestavsbue ala holmegård?
Frank

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 814
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 14. feb 2002, 22:12

Hej Frank

Definitionen af instinktiv skydning varierer lige så meget som definitionen på en langbue. Den mest "puritanske" version af instinktiv skydning vil nok være, at man kun kan foretage ét eneste insinktivt skud, nemlig det første. Herefter er det ikke instinkter men erfaringer man bruger. I den modsatte grøft har man synspunktet at en bue uden sigtemidler skydes instinktivt.

Forfatteren og buejægeren G. Fred Asbell, som har skrevet en del om instinktiv skydning har følgende definition: "Instinktiv skydning er at skyde med en bue alene ved hjælp af synet, kropskoordination og instinktiv hukommelse." Og dertil tilføjer han: "Det er at skyde en pil hvor du ser. Det er at se mod målet og skyde." Der er flere forskellige sigte- og skydemetoder der vil kunne falde ind under den definition. Når Asbell skyder ser han slet ikke pilen. Ikke en gang i kanten af synsfeltet. Det er ofte også den måde jeg skyder på, og det er også den måde jeg vil betegne som rigtig instinktiv skydning. Til dels fordi at der er mange forskellige måder hvorpå man kan bruge pilespidsen som en reference når du sigter, og disse metoder har forskellige navne og definitioner. Det er metoder som "gap shooting", "split vision" el. "secondary vision" samt "point of aim". I alle tilfælde ser man pilespidsen og ved hjælp af synet og mere eller mindre bevidste beregninger korrigerer man så for hvor man vil ramme.
Jeg synes at rigtig instinktiv skydning foregår på den måde, at jeg fokuserer meget intenst på det punkt jeg vil ramme, så svinger jeg buen op, og når det går godt sørger min kropskoordination i kombination med min instinktive hukommelse for at hånden peger på det jeg vil ramme. Dvs. at jeg slet ikke behøver at se pilen. Faktisk er det bedst at jeg ikke ser pilen, fordi så kommer der ikke nogen konflikt mellem det min hånd tror er det rigtige og det mit øje tror er det rigtige. Nu stoler jeg fuldt og fast på at min instinktive hukommelse, som er fyldt op med billedet af tusindvis af skud på mange forskellige afstande, dirigerer hånden til at pege i den rigtige retning. Og det sker helt ubevidst. Der er altså en cirkelslutning fra punktet jeg vil ramme ind gennem mit øje og ind til min instinktive hukommelse, derfra ud til hånden og dernæst over i pilen og dennes flugt lige hen til det punkt jeg kigger på. Perfekt!

Det er det jeg synes er rigtig instinktiv skydning, fordi det på den måde dækker over en masse af de ting jeg finder er noget af det bedste ved traditionel bueskydning. For det første er det afslappende. Det sidste jeg har lyst til når jeg går og skyder i skoven eller på marken er, at jeg skal stå og tænke over afstanden til hvert eneste mål jeg skal skyde på. Forsøg viser i øvrigt også at vi er dårligere til netop det end vi tror. Det er nemmere og mere effektivt at lade denne afstandsbedømmelse foregå ubevidst eller instinktivt om du vil. For det andet forudsætter det en enorm optimisme og tro på sig selv og sine egne evner, at man er i stand til at skyde præcist alene ved at se på det man vil ramme. Når man har accepteret, at man kan, bliver denne optimisme endnu en ubevidst ting og man ved bare at man kan ramme. Man kommer ikke i tvivl og bliver lige nødt til at tjekke om pilespidsen peger det rigtige sted. Det er noget mange af os kunne lære rigtig meget af i dag.
For det tredje er det utrolig enkelt og nemt at lære. Det lyder måske kompliceret eller lidt hokus pokus-agtigt, men er i virkeligheden den måde man ofte griber det an på når man får en bue i hånden første gang, f.eks. som barn. Det er ofte hvis man kommer fra moderne bueskydningsudstyr, at man tvivler på at det kan lade sig gøre.

Mht. til buelængden. Det er rigtigt at det måske ikke lyder som specielt lange buer, især hvis man er vant til engelske langbuer. Holmegårdsbuerne er jo også jagtbuer, og derfor har man ville holde dem på et minimum, for at de skal være nemme at have med rundt i skoven. Desuden er 166 cm. faktisk den mest effektive længde for en langbue der trækker 28 tommer. De engelske langbuers længde stammer til dels fra de meget kraftige krigsbuer hvor man brugte tunge pile med en længde på 30-32 tommer.
En hovedregel siger at for hver tommes ekstra træklængde bør der lægges 2 tommer ekstra i buelængden. Dvs. at hvis du vil lave en holmegårdsbue på 50-55 pund med en træklængde på 30 tommer, så bør længden ligge på minimum 176 cm.
Knæk og bræk.

Jon

<font size=-1>[ Denne Besked blev editeret af: JonJagd den 2002-03-05 16:44 ]</font>

Gæst

Indlæg af Gæst » 15. feb 2002, 12:55

Hej Jon
Tak for svaret!
Jeg tror vist at jeg befinder mig på tilnærmelsesvis samme stadie som dig med hensyn til instinktivt skydning, idet jeg egentlig ikke tænker over afstanden til målet og heller ikke kigger på pilen, men mere på målet og genkender en "ramme" i periferien af mit synsfelt bestående af pileskaftet og buens kant.
Men jeg har opdaget at jeg ofte opnår forholdsmæssigt bedre resultater fra fx 14 -17 meters afstand, end på afstande under 10 meter, som jeg træner hyppigt for at opnå skydefærdighed til anvendelse på småvildtjagt (canadiske egern, ryper etc)
Mit ankerpunkt er forholdsvis højt, idet jeg ankrer med langefingeren i mundvigen, og 3 fingre under pilen. Med denne opstilling opnår jeg at pilespidsen/skaftet er forholdsvis tæt på målet, men stadig under, måske en 10 cm, ved en afstand af 17-18 meter På billedet af dig på din hjemmeside har du 1 finger over, 2 under.

Har du nogle kommentarer til ankerpunktets betydning ved skydning på forskellige afstande?

Så er der hele træningsproblematikken. For mig at se er de tekniske finesser omkring at pege i retning af målet med pilen, og herved opnå eller ikke opnå et antræffende skud, een ting, noget andet er problemet med at kunne holde buen, som jo er relativt kraftig, når vi taler om et traditionelt våben anvendt i jagtlig sammenhæng.

Målet må vel være til en hver tid, opvarmning eller ikke opvarmning, træthed og kulde til trods, at kunne holde buen.

Det må selvfølgelig være individuelt, hvor meget træning, der skal til, men jeg mener at have læst anbefalinger fra amerikanere på et par timers daglig træning.

Kan du anbefale fx brug af særligt kraftige buer, som muskelopbygning ind i mellem anvendelsen af den dagligt anvendte bue, eller andre veje?

Har du forresten erfaringer med at bøje "recurve" på elmestavene over varme?
Frank

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 814
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 26. feb 2002, 20:28

Hej Frank

Jeg oplever selv at jeg rammer bedst på de kortere afstande, og det skyldes uden tvivl at jeg har trænet meget på disse afstande til jagtprøven.

Mht. ankerpunktet på de forskellige afstande så er det jo netop ikke noget jeg tænker så meget på fordi at jeg skyder bedst uden at se på pilespidsen og dennes afstand til målet. Men jo tættere pilen kommer på øjet, jo mindre skal man korrigere pilespidsen i forhold til det man vil ramme og det er selvfølgelig en fordel hvis man bruger pilespidsen som referencepunkt. Og "point blank" (der hvor man holder spidsen direkte på det man vil ramme) vil også være tættere på med tre fingre under end med 2 fingre under. Så tre fingre under er sikkert ganske passende til jagtrelevante afstande. Når man kommer ud på de længre afstande, hvor man skal til at holde spidsen over, der vil det nok være bedre med to fingre under. Måske passer tre fingre under lige nøjagtig bedst for dig på 17-18 meters afstand.

Nogen skyder ved at have alle tre fingre under nocken og variere afstanden til nocken efter hvor langt du er fra målet. Jo længere du er fra målet, jo længere er afstanden mellem nocken og pegefingeren. Effekten af det er, at du altid har spidsen på det punkt du vil ramme. Det kaldes stringwalking og er forbudt i mange konkurrencer. Du kan se en forklaring af det på http://www.stickbow.com/FEATURES/SHOOTI ... /index.CFM

Jeg har prøvet at skyde med tre fingre under nocken ligesom dig og se ned af pilen, men det faldt ikke naturligt. Jeg var nødt til at vende mig til at hælde buen og hovedet i en anden vinkel fordi pilen kom tættere på øjet og desuden larmede buen mere. Så jeg opgav det. Nogen argumenterer for det ene, andre argumenterer for noget andet. For mig er to fingre under det bedste, for nogle af mine venner er tre fingre under det bedste. De holder tilfældigvis også buen mere lodret, så det er måske en af årsagerne.

Generelt virker det som om at forfattere der advokerer for instinktiv bueskydning anbefaler to fingre under. Howard Hill mente også at to fingre under var det bedste, selv om han ikke skød indstinktivt, men det der hedder split vision. Jeg kan ikke helt huske hans begrundelse. Jeg tror bare at man skal skyde det man synes bedst om. Kommer man så til et punkt, hvor man kan se at man kan blive bedre ved at skifte, kan man jo gøre det.

Buens styrke skal selvfølgelig passe til dig og det du skal bruge den til i den givne situation. Når jeg skyder "rent instinktivt" skyder jeg også hurtigt og har derfor ingen problemer med at skyde med en bue på 65-70 pund, men hvis jeg skal gøre det til en konkurrence en hel dag eller hvis det er meget koldt, så bliver min træfprocent mærkbart forringet i løbet af dagen. Det vil kræve mere træning end jeg har tid til for øjeblikket. Så skal buen ned på 55 - 60 pund. Så det skifter efter forholdene.

Kan du træne et par timer om dagen er det sikkert kun godt, og kraftigere buer vil uden tvivl hjælpe dig til at kontrollere de lettere buer mere sikkert.

Jeg skriver om at bøje en recurve på en elmestav i et andet indlæg. Det kommer senere.

Mvh

Jon

P.S. Canadiske egern og ryper? Det lyder spændende!

<font size=-1>[ Denne Besked blev editeret af: JonJagd den 2002-02-28 08:40 ]</font>

Gæst

Indlæg af Gæst » 5. mar 2002, 15:16

Hej Jon
Ja, buejagt i Canada er bestemt spændende. Canadierne har en masse plads og en meget liberal jagtlovgivning. Jeg har haft buen med mig i Nordvestterritoriet, hvor småvildt kan jages uden ledsagende guide. Eneste krav til jægeren er løsning af et 50 dollars jagttegn og en bue med 20 kilos trækstyrke. Der kan herefter jages mindre pattedyr som harer og egerne året rundt, medens fuglevildt, fx ryper har begrænset jagttid og "back limits", altså grænser for hvor meget, der må høstes pr. jagtdag. Personligt har jeg ikke været i nærheden af disse back limits, men haft nogle fantastiske naturoplevelser og den udsøgte fornøjelse af egern-ragguot.
Frank

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 814
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 12. mar 2002, 16:11

Hej igen

Det lyder virkelig som om at de jagtture har været sådan som jeg synes buejagt kan være når det er aller bedst: Store øde områder med meget stor frihed og mulighed for at jage det man nu støder på.

Jeg har lige fundet et billede frem som illustrerer en af effekterne af at skyde med henholdsvis 2 eller 3 fingre under pilen. John der er nærmest har 3 fingre under, pilen er meget tæt på øjet, og stillingen for hovedet og buen er næsten lodret. Rasmus der er fjernest har 2 fingre under og pilen er derfor lidt længere fra øjet. Hans hovedstilling og buen er desuden tæt på en 45 graders vinkel. Deres forskellige hældning har ikke noget med terrænnet at gøre men er en stilling de søger at opnå med hvert eneste skud de skyder. Nedhængende grene oa. kan besværliggøre det, men så forsøger man hellere at ændre på benstillingen end på overkroppens stilling. Den skal så vidt mulig altid være den samme.

Billede
Klik her for en bedre version af billedet, 100 kb

Hvis man nu tager John og hælder hans overkrop, bue og hoved mere mod de 45 grader så vil hans højre øje komme til at befinde sig til højre for pilen i stedet for lige over som det gør nu. Det giver selvfølgelig unødig usikkerhed.
Hvis man i stedet forsøgte at gøre Rasmus' stilling mere lodret ville situationen være lige omvendt. Så med hensyn til øjets placering i forhold til pilen opnår Rasmus og John det samme, nemlig at pilens bane mod målet og linien fra øjet til målet er den samme.
Men det er selvfølgelig kun i forhold til retningen. Der skal jo korrigeres i forhold til højden for at udligne den lodrette afstand der er mellem øjet og pilen. Der har John tilsyneladende en fordel fordi at han har pilen tættere på øjet, men hvis man ser nærmere på billedet vil man se at Rasmus opnår noget af den samme effekt fordi han nærmest hælder hovedet ned over pilen. Ankerpunktet er stadig langefingeren i mundvigen men pilen er nu tættere på øjet end hvis han havde haft en alddeles lodret stilling. Det var nøjagtig det argument Howard Hill havde for at hælde buen og overkroppen.

Læg iøvrigt mærke til at John lukker sit venstre øje. Det er ellers noget de fleste forfattere på området fraråder idet man afstandsbedømmer ved at bruge begge øjne sammen. Johns kommentar til det er blot at han har afstandsbedømt inden han har taget buen op og spændt den. Og jeg kan bare konstatere at det sgu virker for ham. Og det må jo være det vigtigste.

Jon
Senest rettet af JonJagd 22. jan 2003, 20:52, rettet i alt 1 gang.

Gæst

Indlæg af Gæst » 13. mar 2002, 14:39

Hej Jon
Ja Nordamerika er absolut anbefalelsesværdigt for jagt på naturens præmisser.

Jeg har dog oplevet det som et problem at fremskaffe pålidelige oplysninger om vildtforekomster forud for en "ekspedition". Fx var der meget få ryper (spruce grouse) i området omkring Yellowknife River i Nordvestterritoriet - hvilket herved er videregivet. Det havde, da jeg var i området, været hareår 2 år før, og harerne har 7-årige svingninger. Der var ingen murmeldyr eller kaniner fordi området er for klippefyldt til disse gnavere, der lever en stor del af deres tid under jorden. Til gengæld var der sortbjørne, og en enkelt turist var blevet ædt samme sommer!
Jeg har jaget med buen i Grønland da jeg en overgang boede deroppe; den grønlandske jagtlovgivning tillader udtrykkeligt jagt på fugle med bue og pil for personer der er folkeregistreret i landet. For øvrige småvildtarter er reglerne lidt mere vage, men ved en fortolkning i lyset af at traditionel jagt skal tilgodeses, vil buen kunne anses som lovlig til fx ræv og hare.
Desværre har grønlænderne (endnu ikke) åbnet for uguidet turistjagt, hvilket ellers ville stemme godt overens med Hjemmestyrets intensioner om opgradering af turisme som et bærende erhverv. Samtidig ville der blive åbnet for en bæredygtig jagtform til en billiger penge end rejser til Amerika.

Godt billede af bueskytterne Jon og meget illustrativt! Man kan se at "2 fingre under-skytten" har været nede på knæ. Det ser ud til at hans meget kæntrede bue bedre tillader skydning fra knælende stilling, hvilket må være en ubetinget fordel på jagt. Jeg har af og til læst at langbuen er langt mindre følsom overfor kæntringer end fx recurvebuer eller compundbuer uanset om disse skydes uden sigtemiddel, der kræver lodret position.
Har du kommentarer til dette?
Frank

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 814
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 15. mar 2002, 10:44

Hej Frank

Faktisk forholder det sig lige omvendt med hensyn til hvor kritisk det er at kæntre buen. F.eks. holdes en recurvebue med det typiske "pistolgreb" således at håndledet er helt strakt. Underarmen er derfor meget tæt på pilen og omdrejningspunktet for buen er også meget tæt på pilen. Pilen er nærmest centrum i omdrejningen af buen og derfor ændres pilens position stort set ikke hvis man kæntrer buen (forudsat at pilen hviler på eller umiddelbart over hånden, hvis den ligger på en hylde holder det ikke). Det er lidt svært at forklare og er nemmest at se på et billede.

Men prøv så at sammenligne det med en langbue. Her holder man basis af håndfladen ned mod håndtaget, man bøjer håndledet. Omdrejningspunktet er altså rykket længere ned ad håndtaget i forhold til pilen. Pilen er ikke længere omdrejningspunkt. Resultatet er, at hvis du kæntrer buen mod højre, så vil pilen følge med mod højre. Derfor er det lidt sværere at skyde med langbuen end med recurven, idet den er mere kritisk over for variationer i hældningen. Man bør altså stræbe efter at opnå den samme hældningsgrad ved hvert skud med langbuen.
Det er det samme der sker hvis man bruger en pilehylde hævet over hånden. Og det er der selvfølgelig både på en compoundbue og recurve med sigtemidler. Så det er rigtigt at med pilehylde er de meget kritiske over for kæntring. Også mere kritisk end langbuen.

Hvis man forsøger at skyde recurve eller compound instinktivt med pistolgreb, strakt håndled og uden pilehylde så er de altså mindre kritiske over kæntring end langbuen, der skydes med bøjet håndled.
Men hvis de skydes med sigtemidler og pilehylde, så er de ganske rigtigt mere kritiske over for kæntringer end langbuen.

Det er muligvis rigtigt, at en kæntret bue gør det nemmere at skyde knælende. Jeg synes at en af fordelene ved det er, at det giver en fornemmelse af at koncentration samles bedre og rettes mere fremad mod målet. Men det er jo svært at argumentere for.

Jon

<font size=-1>[ Denne Besked blev editeret af: JonJagd den 2002-03-15 11:28 ]</font>

Gæst

Indlæg af Gæst » 22. mar 2002, 18:46

Hej Jon
Jeg synes nu ikke det er så svært at argumentere for den kæntrede bue, der jo netop åbner synsfeltet i retning af målet foran skytten. Men lad det nu være...
Jeg er først fra nylig gået fra en købt recurve-bue til en elmestav, som tilgengæld peger bagud til min drengetids hasselkæppebuer. Jeg er efter nogle forsøg foreløbig kommet frem til en håndstilling på buen, hvor jeg har temmelig strakt håndled og støtter buen med basis af min tommelfinger - så og sige. Det virker for mig, og selv om det endnu ikke er udviklet til en helt konsistent skydestil (jeg tvivler ofte på om jeg nogensinde opnår en sådan) så kan jeg skyde på denne måde med en bue ala holmegård.
Jeg opnår tildels at få dæmpet støjen fra pilens berøring med buen under skudet, idet pilen overvejende har berøring med det kødfulde parti på min hånd mellem tommel- og pegefinger.

Det er rart at skyde mere lydløst, og jo særligt under jagt.

Har du ellers fiduser til dæmpning af lyden fra langbuer?

Så forresten din beskrivelse af bøjning af buer ved hjælp af damp - meget god, glæder mig til at prøve metoden.
Jeg prøver at sende nogle billeder af småvildt skudt med bue i Grønland og Canada - håber du vil bruge dem , og at der måske kan komme flere oplysninger til fra andre, der enten har erfaringer med jagt eller måske ligefrem er med på nogle vildmarksture....
Frank

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 814
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 9. apr 2002, 16:19

Hej Frank

Du har helt ret. Den kæntrede bue gør at dte øverste bueben kommer ud af synsfeltet, og det er en stor fordel.

Mht. om du nogensinde når frem til en konsistent skydestil så er du ikke den eneste der går med de spekulationer. Det er vist meget normalt.

Lyddæmpning af buen kan gøres på 2 niveauer. Det kan gøres indledningsvis i konstruktionen af buen ved at reducere bueenderne til det minimale. Derved opnår du desuden, at der er minimal bevægelse i håndtaget under skud og ikke mindst at den skyder hurtigere.
En yderligere støjdæmpning opnåes ved at påsætte 2 "uldtotter" på strengen. En i hver ende midt imellem nockpunktet på strengen og løkken. Uldtotten kan bestå af pels, uldgarn el. andet. Størrelsen kan variere men et udgangspunkt på 4-5 cm. i diameter er nok meget passende. Jo større, jo mere dæmper den, men jo mere sænker den også pilens hastighed. Det sædvanlige kompromis.

Jeg sætter dine billeder ind i et andet indlæg under Buejagt.

Jon

P.S. På billeder kan jeg se at din recurvebue har en pilehylde. Så skyder du vel med buen i lodret position?

Gæst

Indlæg af Gæst » 15. apr 2002, 15:50

Hej Jon
Jeg har skudt recurvebuer med pilehylde lodret og med mere eller mindre kæntret bue - med varierende succes. Da jeg primært har anvendt pileskaftet/spidsen som sigtemiddel har jeg ment, at det rent teknisk har været ligegyldigt om buen er kæntret eller ej, bare den flyver der hen, hvor man peger med den.
Når jeg har holdt buen lodret har jeg osse rettet mig selv mere, og har bedre kunne holde buen med rygmusklerne, men jeg foretrækker at skyde "semi crunched" med kæntret bue som Fred Bear skød sine recurves, eller som Howard Hill med sine amerikanske semi longbows.
Hill fordømte recurves som alt for sensitive, og jeg vil give ham ret for så vidt at jeg har haft en del typeproblemer med recurves, såsom at pilene har grupperet sig bestemte forkerte steder fx til højre for målet. Jeg har haft tilsvarende problemer, når jeg har skudt recurves "off the shelf" efter at jeg fjernet den eleverede pilehylde og har filet buen til så jeg har kunne skyde fra pilehylden lige over hånden.
Nu skyder jeg kun med min elmestav, og pilene flagrer stadig en del rundt. Men jeg foretrækker så absolut dette våben for dets enkle elegance.
Frank

munk
Indlæg: 22
Tilmeldt: 15. okt 2002, 02:00
Geografisk sted: Nordøstfyn

instinktiv skydning

Indlæg af munk » 14. feb 2003, 13:50

Findes der egentlig noget litteratur specielt om instinktiv skydning ?
Munk
Det fynske buemagerlaug
www.buemagerlauget.dk

Finnbogi
Indlæg: 13
Tilmeldt: 20. okt 2002, 02:00
Geografisk sted: Norge
Kontakt:

Re: instinktiv skydning

Indlæg af Finnbogi » 14. feb 2003, 19:04

munk skrev:Findes der egentlig noget litteratur specielt om instinktiv skydning ?
Byron Ferguson "Become the Arrow", 1990, ISBN mangler i min udgave.
G. Fred Asbell "Instinctive Shooting", 1988. ISBN 936531-05-3
G. Fred Asbell "Instinctive Shooting II", 1993. ISBN 0-9639479-2-3

En komprimert udgave af begge bøger skrevet af Fred Asbell findes også som video med tittelen "Instinctive Shooting".

Jeg kan anbefale bøger og videoen lavet af G. Fred Asbell. "Become the Arrow" skrevet af Byron Ferguson er ok, men jeg har fået mest ud af Fred Asbells bøger og video.

Den første bog omhandler primært skydning med recurve. "Instinctive Shooting II" omhandler instinktiv skydning med både recurve, langbue og compound. Alle buer er laminerte glasfiberbuer - for tips specielt rettet mod buer af træ har Fred Asbell skrevet et kapittet i Traditional Bowyers Bible nr. 2.
I begge bøger er der nogen få jagthistorier + tips osv om pile og trimming af buer.

Alle bøger / video kan købes hos de fleste velassorterte tradisjonelle bueudstyrsbutikker i USA - bla 3-Rivers, Kustom King m.fl.

Mvh
GJ

Poul
Indlæg: 1
Tilmeldt: 7. mar 2005, 22:29

Indlæg af Poul » 8. mar 2005, 22:20

Hej Jon

Jeg har læst indlæggene om instinktiv skydning, og der tilsyneladene stor forvirring om hvad dette er og om man nu også skyder instinktivt.
Vi er i vores forening en lille flok af langbueskytter der sommetider skyder om natten. Det foregår på den måde at vi bag skytten og ude til siden stiller en person med en kraftig lygte rettet mod målet, placeringen skal være så der ikke falder lys ind på skytten / buen - skyd og det vil vise sig om du skyder instinktivt. Hos os har det vist sig, at dem der skyder rent instinktivt har lige så god træfsikkerhed som ved højlys dag.
Det er morsomt og utrolig god træning, da man er tvunget til at skyde instinktivt. PRØV DET!!!

Poul

Asbjørnskytte
Indlæg: 1
Tilmeldt: 20. sep 2009, 17:57

Indlæg af Asbjørnskytte » 22. sep 2009, 15:27

Hej Jon

Jeg er ny på forummet såvel som ny i langbueskydning.
Kan du fortælle mig hvilken bue det er John skyder med på det foto hvor du illustrerede forskellen ved 2 eller 3 fingre under pil. Grunden til denne forespørgsel er at den ligner den slags langbue der tiltaler mig mest - uden for højteknologiske lamineringer med carbon og blanding af træsorter fra øst og vest etc.

Ville blive glad hvis det er noget jeg kan bestille fra enten en større producent eller en privat buemager :)

På forhånd tak - og Mvh. Asbjørn

Besvar