Kursus Instintiv skydning

Hvad er instinktiv skydning, hvordan fungerer det og hvordan bliver man præcis? Stil spørgsmål og få svar her.
Besvar
Brugeravatar
switchback
Indlæg: 89
Tilmeldt: 16. nov 2008, 09:08
Geografisk sted: Himmerland
Kontakt:

Kursus Instintiv skydning

Indlæg af switchback » 5. feb 2012, 20:44

Ja det er sandt, men de endelige detailler mangler lige og falde på plads.

I weekenden den 10-11 marts afholder Nordjyske buejægere et kursus i instinktiv bueskydning med en af de bedre langbueskytter og buejægere i Danmark.

I løbet af 2-3 dage kommer indlæg her med mere info. Så vent venligst, der er stadig få ledige pladser.

Indtil da

Træk og slip

Haller

Brugeravatar
switchback
Indlæg: 89
Tilmeldt: 16. nov 2008, 09:08
Geografisk sted: Himmerland
Kontakt:

Kursus Instintiv skydning

Indlæg af switchback » 8. feb 2012, 12:08

Så er der lavet en side med mere information om kurset.

Du finder mere information på www.haller.dk under linket "Kursus Stickbows" ca. midt på siden.

Der er stadig ledige pladser.

Haller

Brugeravatar
switchback
Indlæg: 89
Tilmeldt: 16. nov 2008, 09:08
Geografisk sted: Himmerland
Kontakt:

Beretning fra Kursus med Jes Kysgaard

Indlæg af switchback » 20. mar 2012, 21:32

Lysgaard og Klitgård

I nogle år efterhånden har jeg forsøgt mig ud i skydning med langbue. Ellers er jeg normalt min Switcback compound bue hengiven, da vi har rigtigt man oplevelser sammen. Oplevelser hvor det har været tæt på og oplevelser der gik hele vejen. I min sparsomme fritid, ja der har jeg nu skudt en del med langbue og en smule med recurve. Hos Nordjyske Buejægere er vi nu efterhånden en del der seriøst skyder med traditionel bue og vist også nogle som satser på at tage buejagttegn med recurve eller langbue. Men, vi bor altså i de traditionelle buers uland – indtil nu!

Derfor greb jeg chancen med kyshånd, da Jes Lysgård spurgte om jeg eventuelt ville hjælpe med at sætte et kursus op en weekend. Jes ville bidrage med undervisning, jeg skulle stå for sted, mad, ’det løse’ og deltagere. De 3 første klarer vi snildt, mere spændende skulle det være, med at finde deltagere nok. Der blev satset på 15 deltagere, lige lovligt optimistisk, men selv med det halve antal, så ville vi gennemføre.

Første glædelige overraskelse. Kurset var fuldt besat 14 dage før! :D

Der kom skytter fra Randers, Sæby, Frederikshavn, Hjørring, Aalborg, alle tiltrukket af muligheden for at få kvalificeret input til deres skydning.

Vi havde valgt at holde kurset hos Michael Bundgård på Klitgård. Det var nærmest luksus. Michael er buejæger og vi skulle bo i reviret hvor mange buejægere gennem tiderne har haft store oplevelser. Hos Michael kan man leje buejagt både i bukkejagt og om efteråret, og han havde faciliteter til at huse os.

Kort sagt så er alt parat, da Jes efter en lang køretur fra Køge ankommer fredag aften forud for kurset. Det eneste der ikke er spændt er buerne, men det bliver de da lige inden aftensmad.

Jes har lige udgivet bogen ”Skydning med langbue, mentaltræning og refleksioner over livet". Det med skydning er OK, men mentaltræning og reflektioner…..de fleste på kurset er jo jyder!!!! Indrømmet jeg var spændt.

Anden glædelige overraskelse: Jes er JYDE! :lol:

Tidligt lørdag morgen kørte vi til Klitgård og fik stillet alt op. Deltagerne dryssede langsomt ind og klokken 10 var alle samlet. En kort præsentation afslørede, at vi var meget forskellige. Erfaring fra 0 pile med traditionel bue, til meget meget erfarne skytter, de fleste jægere. Alder fra Unge Jesper til gamle Jesper, et spænd på mindst 40 år.

Lørdag var en kombination af teori og praksis. Teorien bestod i Jes levende fortale hvordan han forbereder sig og hvor vigtig det mentale aspekt er. Rutiner, forberedelse, visualisering fik pludselig en helt anden betydning nu. Vi lærte, at muskler har hjerne og vi har en højre og venstre hjernehalvdel. Vi lærte også, at uvaner lagres på samme vis som de gode vaner, noget vi senere i den praktiske del erfarede.

Tredje glædelige overraskelse: Jes mente, der er håb for de fleste af os! :roll: 8)

Sidst på eftermiddagen filmede Jes hver deltager fra flere vinkler og efter aftensmaden, så var det tid til kritisk gennemgang af vores skydestile. Blæst på væggen gennem en projektor og afspillet i 1/8 hastighed, så stod det lysende klart for de fleste, hvorfor en høj skulder er uhensigtsmæssig eller hvorfor et vinklet håndled påvirker pilen. Jes gennemgik skydestilen hos samtlige deltagere.

En væsentlig del af kurset gik også på at vi skulle lære at se på hinandens skydestil, og hjælpe de fejl og mangler, man ikke selv ser. Det ville også gøre os bedre til at hjælpe andre, der vil forsøge sig med ’stickbow’.

Glædelig overraskelse nr 4: Man kan godt lave en fremragende jagtfilm uden en masse drab! 8)

Lørdag sluttede med spisning, kaffe og buefilm ”Bowhunting Reflections” fra Cascade, en fremragende film. Ok, for nogle af os blev det en kende sent.

Som arrangør, stod jeg for morgenmad. På en solrig søndag morgen klokken 6 forberedte jeg morgenbordet. Tidligt færdig ville jeg lige trække et par pile inden spisning. I løbet af 15 minutter stod der 6 mand og skød på livet løs og inden morgenmad klokken 7, så havde samtlige været ud på banen. Herligt.

Søndag fortsatte som lørdag. 2 korte teorilektioner, så var drengene ustyrlig og ville skyde igen. I løbet af formiddagen skød alle på livets løs, mens Jes brugte tiden på at hjælpe folk.

Glædelig overraskelse nr 5: Alle delte opfattelsen af, at det havde været et godt kursus!
:P
Alt godt har en ende, og vi sluttede. Jes gav udtryk for, at han havde hygget sig og det skinnede da også igennem på hans engagement under hele forløbet.

Kursisterne, ja der var kun rosende ord. Kurset havde været så godt, at samtlige spenderede 299,- kr på at købe Jes bog. Jes gav sig tid til og skrive en lille hilsen i alle bøgerne. Fra gemmerne var dukket et eksemplar op af Ahlefeldts ”Impala”, som Jes fik med til Køge med en lille hilsen fra kursisterne. Bliver han lidt rød i kinderne af de rosende ord, ja ok, de er fortjente.

Vi har både billeder og video fra weekenden, men dem kan jeg desværre ikke lægge op her, øv!

Jeg har nu læst bogen, og den kan varmt anbefales alle der vil noget med bueskydning. Ikke bare for at blive bedre, men for at kunne forstå hvad der skal til uanset hvilket niveau man har som mål. Har man mulighed for at samle 10-15 lige sindene og få Jes til at gentage et kurset som vores, så vil alle vokse.

Besvar