Test af betydning af pilelængde for gap

Hvad er instinktiv skydning, hvordan fungerer det og hvordan bliver man præcis? Stil spørgsmål og få svar her.
Besvar
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 831
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Test af betydning af pilelængde for gap

Indlæg af JonJagd » 4. apr 2012, 11:35

Jeg har i mange år skudt hvad man nok vil kalde instinktivt og har kun læst om gap-skydning. På det seneste har jeg studeret gap-skydning lidt nærmere og forsøgt mig lidt med det og er nu af den opfattelse, at blandt de skytter, der fokuserer på målet, der findes der dybest set to typer:

1. Den bevidste gap-skytte, som har bedømt afstanden til målet og har besluttet sig for hvad gap’et skal være (enten på målet eller ved håndtaget)
2. Den ubevidste gap-skytte som overlader det til underbevidstheden at bedømme det rigtige gap. Jeg har benyttet mig af denne metode i mange år og mener, at det er det nærmeste man kommer instinktiv skydning.

Vi er altså alle afhængige af, at vi kender det rigtige gap (bevidst eller ubevidst som en fornemmelse). Inspireret af en oplevelse til en turnering, fik jeg forleden en ide til en test jeg ville lave. Hvad sker der med dit træfpunkt, når du ændrer længden på din pil ved f.eks. at sætte en længere eller kortere spids på med samme vægt? Det kan. f.eks. være en feltspids vs. en 15 mm længere adapterspids med skruespids. Som en ubevidst gap-skytte kan det nok få ret stor betydning, hvis du ændrer længden af pilen, da du ikke ved hvor meget du skal ændre gap’et men din underbevidsthed er afhængig af det.
Jeg konstruerede derfor følgende uvidenskabelige test, hvor jeg vha. mange skud prøvede at udligne nogle af de fejlkilder der er:

På afstande fra 5 – 40 meter afskød jeg forskellige pile mod en skive hvor jeg i alle skud holdt på det samme punkt på skiven. Når alle pile var afskudt gik jeg hen til skiven og målte afstanden fra sigtepunktet på skiven til centrum af min pilegruppe, for at finde det gennemsnitlige træfpunkt over eller under sigtepunktet.


Jeg havde følgende pileserier:

1. Fyretræspil med lang adapterspids
2. Sitkatræspil med kort feltspids
3. Sitkatræspil med adapterspids. Den eneste forskel på sitkatræspilene var længden på spidsen og dermed totallængden på pilene.

Jeg skød ca. 4 skud på hver afstand med hver serie (lidt flere hvis der var uforklarlige udsving). Resultatet blev som på billedet nedenfor.

Konklusioner:
1. Det største udsving mellem pileserierne er naturligvis mellem de lange tunge fyretræspile og de korte lette sitkatræspile. De lette pile rammer fra 7 – 26 cm højere fra 5 – 30 meter med et gennemsnit på 16 cm.

2. Udsvinget mellem sitkatræspilene, hvor den eneste forskel er længden er, at dem med den lange adapterspids rammer fra 7 – 15 cm højere fra 5 – 30 meter med et gennemsnit på 11 cm højere. 15 mm ekstra i længde resulterer altså i et gennemsnitligt træfpunkt der er ca 11 cm højere som her svarer til en gangefaktor på 7,3 for hver mm ekstra længde.

3. Det er også interessant at se på forskellen mellem det største og mindste gap fra 5 – 30 meter. Jo mindre gap'et er og jo mindre forskellen i gap’et er, jo mindre kritisk er du overfor fejlbedømmelser i afstand. Det lader til, at det er de lange, tunge og langsomme pile som i min test har det mindste spænd fra 5 - 30 meter. Gap’et varierer kun 35 cm fra det største gap på 75 cm til det mindste på 40 cm. De lange og lette sitkatræspile burde score lige så højt på denne faktor, men det er nok først når vi tager de længere afstande med i betragtning. På 5 – 30 meter, som er relevant i 3D-sammenhænge, der har de tungere pile faktisk en ret god (måske endda ideel) pilebane.

4. Til gengæld er det fyretræspilene, der har det største fald fra 25 – 30 meter. De falder 30 cm på de sidste 5 meter, hvilket er en stor fejlkilde til turneringerne. Her falder de lette sitkatræspile kun 20-24 cm hvilket kan være forskellen på miss, krop eller lunge. Man skal dog huske at størstedelen af målene står på afstande fra 7 - 25 meter til 3D-runder. Der er desuden et måske lidt for stort knæk i kurven ved 30 meter for de tunge pile, så faldet er måske reelt ikke helt 30 cm.

5. Der er bestemt nogle ting ved testen som man kan stille spørgsmålstegn ved, og hvis jeg gennemførte den samme test en gang til ville det muligvis se lidt anderledes ud. Jeg benyttede heller ikke nogen klikker, hvilket kunne have gjort testen mere præcis. Jeg tror dog, at den overordnede tendens er klar og bestyrker at:
a. Ikke overraskende giver længere pile giver et mindre gap og en mindre variation i gap (et mindre spænd), hvilket bør være en klar fordel.
b. En forskel i pilelængde i milimeter har en næsten lige så stor effekt ude på målet i centimeter.
c. De tungere pile bliver i min test først en ulempe fra 25-30 meter, mens de faktisk ser ud til at være en fordel fra 5 – 25 meter, hvor de har det mindste spænd.
d. Korte pile, der kun lige akkurat er lange nok i forhold til ens træklængde må være en klar ulempe. Det vil være en fordel at have minimum en tomme ekstra at give af, når man er ved fuld træklængde.
Vedhæftede filer
pilebane.png
Pilebanen som graf.
pilebane.png (28.38 KiB) Vist 3202 gange
matrix.gif
Resultaterne af testen. De røde tal er estimerede tal og ikke resultatet af skydning.
matrix.gif (31 KiB) Vist 3202 gange

Brugeravatar
switchback
Indlæg: 89
Tilmeldt: 16. nov 2008, 09:08
Geografisk sted: Himmerland
Kontakt:

Test af betydning af pilelængde for gap

Indlæg af switchback » 4. apr 2012, 13:26

Hmm, ret interessant. Tror selv jeg laver splitvision (ubevidt gap) og har da leget lidt med forskellige pilelængder for at se hvorvidt gap'et har betydning. Jo større betydning, des mere splitvision. Lavede i store træk samme øvelse som din. Dog, for at korrigere for pilenes forskellige vægt/hastighed, tastede jeg pilene ind i mit ballistikprogram og anvendte også den beregnede forskel på træfpunkterne som en del af forklaringen.

Det svarer til, at jeg i dit forsøg tog hensyn til vægt/hastighedsforskellen på fyr og sitka. Korrigerer du resultaterne fra fyrretræ, ja så tro jeg du havner ganske tæt på de 2 øvrige.

Men interessant. Vil gerne selv prøve og skyde i mørke efter f.eks. laserdot.

Haller

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 831
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Test af betydning af pilelængde for gap

Indlæg af JonJagd » 6. apr 2012, 14:59

Hej Haller

Hvordan brugte du dit ballistikprogram? Jeg har vist set det en gang men fangede ikke helt hvordan det skulle bruges.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Besvar