Bueskydning i Talent 2010

Her kan man sætte opslag op om alt der vedrører bueskydningsturneringer.
Besvar
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 853
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Bueskydning i Talent 2010

Indlæg af JonJagd » 13. aug 2010, 12:07

Fredag 13/8 eller en af de efterfølgende 3 fredage bliver der mulighed for at se et klip med Rasmus Skjoldman og undertegnede i talentshowet Talent 2010 på DR1.

Hvis du tænker, at det ville være fedt med noget langbueskydning i en af DR’s mest sete programmer så tilhører du muligvis en minoritet, for det er ikke alle der synes det. Og nu er bueskydning jo heller ikke ligefrem en ”showsport” som wrestling eller lign. og har måske ikke umiddelbart den store wauw-effekt, hvorfor det det ikke nemt at formidle til sådan et publikum. Men vi sagde ja til netop den udfordring, da vi fik forespørgslen fra Talent 2010, og valgte at se det som en chance for at promovere bueskydning i den bedste sendetid til et meget bredere publikum og målgruppe end man nok normalt ville forsøge sig med for så smalt et emne. Vi forsøgte at sammensætte et show af klassiske trickskud med musik og ramasjang, og som skulle ramme en balance mellem at være underholdende, ikke alt for statisk og med en rimelig chance for at lykkes under betydeligt psykisk pres og omstændigheder, hvor man ikke har fuld kontrol over baneopstilling mm. Om det lykkedes kan diskuteres og afhænger af øjnene der ser. Det var ikke noget der ramte dommernes eller flertallet af publikums smag, og de mente ikke, at der var nogen grund til at vi skulle gå videre. Dommernes kritikpunkter var for så vidt fair nok og dem er der ikke noget at sige til. Vi kan også nu se adskillelige forbedringspunkter, hvor vi kunne have gjort det bedre, såsom at forberede publikum og dommere bedre på hvad det var de skulle se, men vi håber at kameraerne har fanget noget af det ved skydningen, som desværre nok var lidt svært at se for publikum. Og vi synes også stadigvæk, at vi har lavet en seværdig opvisning, som bør kunne interessere både andre bueskytter og så forhåbentlig en gruppe, som ikke på forhånd havde tænkt på at skydning med langbue måske kunne være noget. Og om ikke andet så kan vores opvisning måske give et godt grin :-)

Nu er vi bare mere end almindeligt spændt på at se resultatet og hvordan de har klippet de mange fragmenterede optagelser fra dagen sammen. Vi kan ikke selv se det i aften, da vi begge er til turnering i Sverige, så vi må få set det på anden vis, hvis det er i aften det kommer.

Jon Jagd og Rasmus Skjoldman

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 853
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 26. aug 2010, 21:07

15. juni 2010 – Folketeatret på Nørrebro
Vi har netop afleveret vores rekvisitter i form af en skydeskive og forskellige andre ting der skal indgå i en opstilling på scenen i folketeatret på Nørrebro, hvor vi har sagt ja til at udføre en opvisning i bueskydning i tv-programmet Talent 2010. Nu sidder vi ved Sankt Petri kirke med en kop kaffe og venter på at dørene åbner kl. 11 til en lang dag med interviews og endelig vores egen optræden.

Det startede for 2 måneder siden, da produktionsselskabet havde kontaktet os, fordi de var interesseret i et bueshow til Talent 2010 og fordi de havde hørt, at det ville vi kunne levere. Vi har da også lavet opvisninger før på Københavns Rådhus og til Kulturhavn i København, men det var til et noget andet publikum og i helt andre sammenhænge, så vi var noget skeptiske. Til Talent konkurrerer man med musikere, dansere og sangere om publikums og dommeres gunst, og vi vidste, at det var en meget stor udfordring, at nå ud over scenekanten med et bueshow på andet end en lidt komisk måde. De bad om noget video af hvad vi kunne, så vi sendte en hurtigt sammenstykket videosekvens med nogle trickskud, som er det vi har lavet de andre gange. De sagde, at de meget gerne ville have os med og sammen med den nye Robin Hood film i biograferne skulle det nok blive en succes. Nu har vi heller ikke for vane at sige nej til en udfordring når den melder sig, og da bueskydning er en sport som nærmest ingen tv-dækning får mente vi, at det havde en berettigelse. Uanset hvad man mener om et program som Talent, så er det for tiden et af de meste sete programmer og derfor også der, hvor en af tidens slag står om især børn og unges opmærksomhed. Så vi kom frem til, at nogle måtte tage udfordringen op og går med til at stille op til ét show uanset om vi bliver stemt videre eller ej.

Da vi sammen med de mange andre deltagere er blevet sluset ind i det rum vi skal opholde os i hele dagen får vi forskellige oplysninger om hvor der er mad og toiletter, og at man under ingen omstændigheder må gå ind i scenerummet, hvor showet foregår. Man må ikke se hvad der forgår derinde. Ikke så lang tid efter kommer en kvindelig journalist hen til os med en kameramand, og så begynder interviewet. Det strækker sig over en lille times tid, hvor vi kommer vidt omkring. Vi starter med at få, at vide, at de synes, at vi skal lave interviewet på en måde så vi på intet tidspunkt må nævne ordet bueskydning eller bue og pil, fordi det skal være en overraskelse når vi så kommer ind på scenen. Når vi har diskuteret et eller andet emne noget tid bliver det som regel afsluttet med at journalisten siger noget i retning af ”Det lød godt, kan du ikke sige det på denne her måde,….”. Efter et par forsøg mener journalisten, at den er i kassen, og så går vi videre til næste emne. Vi når bl.a. at dække emnerne sportslige resultater, hvorfor vi deltager i Talent 2010, at buen også bruges til jagt og nogle af vores jagterfaringer, hvilket leder til spørgsmål omkring sikkerheden på scenen. De slår meget på, at vi skal få det til at lyde farligt af hensyn til underholdningsværdien. Det med at kredse om et emne og stille de samme ledende spørgsmål mange gange minder lidt om en forhørssituation og efter noget tid er vi da også godt rundtossede. Det føles som at få bind for øjnene, drejet 20 gange rundt om sig selv og så blive bedt om at udpege de 4 verdenshjørner. De udtalelser vi kommer med nu har én betydning, men vi kender endnu ikke den endelige betydning de vil få, som er afhængig af adskillelige spring i tid og kontekst. Det vil blive afgjort af hændelser, som ikke er sket endnu, men som kommer til at udspille sig senere inde på scenen og til sidst i redaktionsrummet, når alle optagelser skal klippes sammen til et show om vindere og tabere.

Da interviewene og forskelligt opstillede og instruerede optagelser endeligt er afsluttede får vi omsider lov til at komme ned og foretage en generalprøve i opstillingen af banen. Sammen med produktionsselskabet har vi planlagt en sceneopstilling, som skal tage højde for sikkerhed og bedst mulige præsentation af showet, men det er først nu vi får stedet at se. Vi gik i starten ud fra, at vi kunne benytte os af en bagvæg, et ophængt sikkerhedsnet og en skrå vinkel i forhold til dommere og publikum for at give den bedste visuelle præsentation. Begge dele viser sig ikke at kunne lade sig gøre, hvilket betød, at vi skulle skyde op mod en væg i en 90 graders vinkel i forhold til publikum. Sikkerheden var derfor OK, men vi var ikke tilfredse med det, da vi mente at det gav et dårligt udsyn for publikum. Vi fik dog at vide, at det ville blive fanget af kameraerne. Da vi nu står og ser scenen, er der ikke nogen væg eller noget at stille skiven op af. Der er frit udsyn indtil rummene til venstre for scenen bag ved skiven. Sikkerheden er stadigvæk OK, da det er tomt og der ingen mennesker er bagved, men det ville føles bedre med en væg bagved. Desuden er størrelsen på scenen mindre end forventet. I stedet for en 10 meters bane skal vi opstille en 7 meters bane. Det burde jo være lettere, men vi har faktisk ikke trænet på det og spekulerer på hvad det betyder for ens sigtebillede. Vi skal udføre 6 uortodokse ”trick-skud”, hvor sigtebilledet skifter hver gang (i nogle skud skal pilen være under, hvis du ligger på ryggen skal den være lidt til den ene side osv). Vi har også et skud mod en rampe. Hvad vil en afkortning af banen på 3 meter betyde her i forhold til vinkelen på pilens bane og træfpunkt på skiven? Nok ikke det helt store. Det er dog en ændring i planen, og dem er man meget gerne foruden i den situation.

Da vi er kommet frem til den opstilling får vi endnu en overraskelse, da vi får at vide, at vi ikke kan være med til at stille den op lige før vores optræden, fordi vi ikke må komme frem på scenen foran publikum, og der er åbenbart ikke noget med at man kan trække et tæppe for mellem de forskellige shows. Det er altså helt op til scenefolkene at gøre det ordentligt, men det gør de altid får vi at vide.

Tilbage i venterummet begynder den rastløse ventetid. Timerne går mens vi spekulerer på om vi er godt nok forberedt og om publikum og dommere vil kunne lide opvisningen. Forberedelsen kunne helt klart have været bedre. Vi havde lidt under 2 måneder til at forberede os i en periode, hvor der var forskellige vigtige turneringer og andet, så det havde været noget af et puslespil at mødes for at træne og tilrettelægge showet.

Selve showet vi var kommet frem til var en serie af såkaldte ”trickskud” med talkumfyldte balloner som målet. Vi skulle udføre dem synkront og med musik til. Det var det, som vi med input fra produktionsselskabet var kommet frem til ville ramme en rimelig balance mellem at være spektakulært og underholdende. Sidste skud i serien skulle være et rampeskud. Hvis der havde været missere under de første skud skulle resten af ballonerne ”fjernes” fra skiven ved hurtigskydning. Showet ville uværgeligt balancere på en knivsæg mellem sværhedsgrad og underholdningsværdi. Jo større sikkerhed jo mere statisk og uinteressant ville det være for publikum. Vi optog flere gange vores show på video og kunne se at det gik for langsomt og forsøgte derfor at speede det op. Få dage før slaget skulle stå, syntes vi stadig at der manglede noget mere og fandt på at stille et par centerbjælker fra en dominomåtte op foran skydeskiven, også med balloner på i toppen. Når vi ramte dem faldt de ind mod skiven som en træstamme og gav lidt ekstra i form af et åbningsskud. Vi havde haft mange andre ideer, som bl.a. inkluderede ildpile, hvilket var blevet godkendt af produktionsselskabet, men med det korte tidsrum kunne vi ganske enkelt ikke nå at realisere disse mere effektfulde ”stunt-skud”. Sekvensen vi endte med var følgende:

1. Ryggen til målet
2. Alm. stående
3. Stående bagudlænet med buen vandret
4. Knælende
5. Siddende holdene buen med foden
6. Liggende på maven
7. Liggende på ryggen
8. Knælende rampeskud
9. Hurtigskydning hvis der er balloner tilbage.

Pludselig bliver vi kaldt frem. Nu er det vores tur til at komme på scenen. En runner fører os gennem de krogede gange bag om scenen og beder os om at vente, hvor gangen deler sig i den gang der går ned bag scenen og en gang ud til baggården. Mens vi venter, kan vi høre et væld af forskellige lyde inde fra scenerummet. Alle fik at vide inde i venterummet, at tilskuerne var varmet op af nogle ”opgejlere” inden showet gik i gang og det var også helt tydeligt, på de lyde der nåede ned til os.

Runneren kommer tilbage og fører os ned til rummet ved siden af scenen, hvorfra vi skal sendes ind på scenen. Scenefolkene er ved at stille vores skydeskiver op. Vi kan se, at rampen står så skævt, at det vil give mig en umulig vinkel, som ikke mindst vil gøre det svært at gennemføre skuddet men som også kan påvirke den indlagte sikkerhedsvinkel på scenen. Vi påpeger det for værten Felix, som går ind og forsøger at rette den. ”Er den der nu?” spørger han. ”Den skal sgu stå rigtigt. Det går ikke at det fejler derinde.” Tak fordi du minder os om det tænker man. Jeg kigger på rampen om kommer frem til at det nok skal gå. Det føles på en eller anden måde mærkeligt at bede ham om at gå derind igen, og man er heller ikke sikker på at det vil hjælpe det helt store. Det kan lige så godt blive endnu værre.

Vi bliver sendt ind på scenen, hvor dommerne ret hurtigt tager ordet og begynder at forklare, at vi nok er nogen der skal skyde med bue og pil. ”Nu er der vel ikke nogen der skal skyde et æble af hovedet på nogen” spørger Hella Joof med henvisning til en YouTube-video, hvor to tilsyneladende fulde eller retarderede russere laver en ”kamp-dans-opvisning” og den ene ender med at skyde en pil i panden på den anden, som falder til jorden stiv som et bræt. Vi bedyrer, at sikkerheden er i orden.

Vi får at vide, at vi kan gå i gang, og vi finder vores pladser foran skiven og giver signal til folkene ved siden af scenen, at de kan starte musikken. Vi går i gang med den nøje planlagte sekvens af forskellige trickskud og har efter alt at dømme en god start, hvor publikum reagerer med jubel. 3 skud inde i sekvensen leverer jeg, et skud der går et par centimeter for lavt, og publikum reagerer prompte med buu-råb og ikke ret lang tid efter lyder en buzzer. Jeg når lige at tænke, at det var godt nok en usædvanlig hurtig reaktion, da det næste skud sidder samme sted. For at bryde en uheldig rytme tager jeg nu en ny ballon og får den fint. Samtidig med at vi svagt sanser hvad der sker blandt publikum og synes at høre nogle opmuntrende tilråb fra scenefolkene lige bag ved os, som har et godt udsyn ind på scenen, så er vi nu superkoncentrerede på at gennemføre resten. Det er rent tunnelsyn. Der kommer nogle flere missere fra mig selv og fra Rasmus på forskellige af de vanskeligste skud. Rampeskuddet lykkedes kun delvist.

Resultatet: På vel omkring 1 minut og 30 sekunder har vi skudt 18 balloner med 25 skud, heraf 12 vanskelige trickskud og så ellers ”oprydning” med hurtigskydning. Ikke noget godt resultat, men skiven er tom.

Dommernes svar er kontante, og der var ikke nogen tvivl om vi ikke skulle videre. Jokeren udtrykker lettelse over at vi da i det mindste ikke kom ind i grønne gamacher. Det er ærgerligt at dommerne og publikum ikke kunne lide det, men det vigtigste for os var nu også, at nå nogle ude i stuerne. Hvis bare nogle enkelte fandt det spændende og begyndte på bueskydning, så ville målet være nået. Vi imødeså derfor med nogen uro hvordan de ville vise vores show, og om de ville benytte nogle af de utvivlsomt flotte optagelser de havde fået i kassen eller fokusere på misserne. Vi ved nu at de gjorde det sidste og at de benyttede sig af en kreativitet, som oversteg vores vildeste forventninger.

Da showet er ovre vil de have nogle flere afslutningsoptagelser med os, hvor vi forlader folketeatret og bliver forfulgt af en fotograf, hvorefter vi vender os og sigter på fotografen. En ting man naturligvis aldrig må gøre, så vi nægter indledningsvis, men da de insisterer, kommer vi frem til, at vi kan gøre det ved ikke at have strengen i kærven på pilen og ved slet ikke at trække strengen.
De reaktioner vi har fået falder i forskellige kategorier. Mange udenforstående siger, at det var flot vi havde modet, at det jo er ren underholdning og derfor ikke skal tages alvorligt, og at det var et underholdende indslag. Andre er forargede over, at nogle der tydeligvis brænder for en lavt profileret sport bliver fremstillet på den måde. Og sidst er der nogle der synes, at vi er gået på kompromis med sikkerheden og med nogle af udtalelserne i programmet og har svært ved at forstå, at vi stiller op med et show, der efter alt at dømme ikke var tilstrækkelig godt forberedt. Jeg håber at ovenstående beskrivelse, som er skrevet så nøgternt som muligt, giver et indblik i og forståelse for hvordan det i virkeligheden er foregået.

Erfaringerne er mange, og det vi har lært er noget man jo nemt kan bilde sig ind, at man kunne have forudset. Vi var dog drevet af en modvilje mod på forhånd at acceptere, at bueskydning aldrig ville kunne gøre sig i dette forum uden at have gjort forsøget. Hvis fodboldspillere kan formidle deres populære sport med forskellige flotte tricks, så vil vi gerne tro, at man kan gøre det samme med bueskydning.
Senest rettet af JonJagd 27. aug 2010, 09:39, rettet i alt 2 gange.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Henkel
Indlæg: 28
Tilmeldt: 3. aug 2005, 21:30

Indlæg af Henkel » 27. aug 2010, 09:08

Tak for den grundige forklaring, den bekræfter opfattelsen af dig som en seriøs og intelligent person der brænder for sporten og viser hvor langt programmet vil gå for at tilfredsstille publikums behov for skadefryd.

>>--------------------> Torben

larsandersen
Indlæg: 44
Tilmeldt: 22. jan 2009, 09:14

Indlæg af larsandersen » 27. aug 2010, 10:48

Hej Jon

Mest at alt en ærgerlig oplevelse for jer selv

Men i kunne ikke have forudset hvad der ville ske

og så helt igennem forfærdelig var tv-udsendelsen nu heller ikke!


Venlig hilsen
Lars Andersen

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 853
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Indlæg af JonJagd » 27. aug 2010, 12:16

Hej Lars og Torben

Tak for jeres kommentarer. Jeg er sådan set enig med dig Lars og det kunne såmænd nok være gjort værre.
Jeg har derfor også prøvet at skrive, hvad vi oplevede så nøgternt som muligt uden at fremture med mine egne tolkninger af hvordan dette og hint måtte være planlagt af produktionsselskabet. Showet er jo konstrueret underholdning og arbejder for at frembringe og vise klip ud fra den vinkel. Det er vilkårene.

Selv om jeg har nogle bestemte meninger om nogle elementer af hvad der optaget og vist, så skal ovenstående historie heller ikke ses som en fortrydelse af vores deltagelse eller kritik af produktionssleskabet, fordi vi havde jo i grove træk en forventning om hvad vi gik ind til. Når det så er sagt så har kreativiteten og metoderne og det endelige resultat dog alligevel overrasket os. Af en eller anden grund havde jeg f.eks. ikke troet, at man ville ændre i sekvensen af vores skud, altså selve vores planlagte show.
Og så viser det sig, at der især blandt bueskytter er nogle der vil tage nogle udtalelser og sikkerhedsaspektet mere alvorligt end som så, og derfor ville jeg gerne forsøge at give et indblik i tilblivelsen af showet.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Brugeravatar
SRN
Indlæg: 82
Tilmeldt: 17. aug 2006, 12:28
Geografisk sted: Kbh

Indlæg af SRN » 2. sep 2010, 09:32

Hej Jon og Rasmus,
jeg har desværre ikke set hele indslaget, kun et lille brudstykke.
Jeg synes I gjorde det godt, og det er stort at I har modet til at gå derind :D
Det er ikke let at formidle bueskydning, og slet ikke på TV, hvor folk er vant til Robin der rammer på 200m afstand.
Jeg håber I fik nogle goder erfaringer til at udbygge jeres opvisning, så det evt. kan bruges andre steder.

PS. Som en lille krølle på historien, så min 15-årige datter hele indslaget.
Hendes kommentar var : "De ramte ikke engang alle ballonerne !"
Jeg forstod slet ikke hendes oplevelse, da hun selv skyder compound-bue, og burde have lidt føling med bueskydning. Vi snakkede lidt frem og tilbage uden hun egentlig forstod hvor svær skydningen var. Først da jeg fortalte hende at hun hvert år har set Rasmus skyde ovre til Odins-stævnet, gik det op for hende hvor gode skytter I er, og så fik I en del respekt :D
Mvh

Steen

Besvar