Ryglaminat til taksbue - hvad er bedst?

Stil spørgsmål og giv svar eller del dine erfaringer med andre.
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 799
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Ryglaminat til taksbue - hvad er bedst?

Indlægaf JonJagd » 12. nov 2017, 10:14

Det bliver endnu vigtigere at have så smalle og lette spidser (nock-ender) på buen som muligt, da den bevægelige håndsektion uværgeligt vil give lidt rystelser i hånden under skud. De lette spidser reducerer det betydeligt.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Lars Veileborg
Indlæg: 28
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:49
Geografisk sted: Roskilde

Re: Ryglaminat til taksbue - hvad er bedst?

Indlægaf Lars Veileborg » 12. nov 2017, 18:19

Mange tak for kloge råd og vejledning, det er bare så fedt at have nogen at sparre med! Jeg skulle have meldt mig ind i dette forum for lang tid siden.
Mht buen så vil jeg lige vente et par dage, og lade projektet hvile. Jeg har ofte erfaret, at hvis man venter med at tage en beslutning, hvor der er tvivl om man skal gøre det ene eller det andet, så kommer den rigtige afgørelse lige så stille af sig selv indefra. Så her søndag aften lægger jeg buen på hylden, og laver andre ting :-). Og det kan jeg gøre i bevidstheden om, at jeg ikke har gjort noget galt - endnu ;-).
Vh Lars

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 799
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Ryglaminat til taksbue - hvad er bedst?

Indlægaf JonJagd » 12. nov 2017, 19:41

Rigtig god ide :-) Det er en taktik jeg også benytter :-)
Knæk og Bræk!



Jon Jagd

Lars Veileborg
Indlæg: 28
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:49
Geografisk sted: Roskilde

Re: Ryglaminat til taksbue - hvad er bedst?

Indlægaf Lars Veileborg » 16. nov 2017, 20:29

Så er jeg kommet lidt videre med min taks/bambus bue. Er begyndt at slibe af den ret så tykke bambusryg - fra 8 mm ned på 5 mm, og det har tydeligt hjulpet på buens bøjelighed. Kontaktede en anerkendt engelsk langbuemager for råd, og han svarede, at man godt kan slibe på en bambusryg uden at buen efterfølgende går i stykker. Så det har jeg hermed gjort - og indtil videre går det fint. Jeg har tilleret indtil 15", og der ikke antydning af strengfølge. I morgen skal jeg videre med det spændende arbejde.
På dette forum har jeg læst under "byg din egen langbue", at det i den første tilleringsfase er godt, at lade buen stå halvspændt en times tid - for at buen skal kunne "sætte sig" lidt. Det har jeg aldrig hørt om før nogen steder. Artiklen er skrevet for over ti år siden - mindst. Er dette stadig en god ide? Og gælder det alle slags træbuer?

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 799
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Ryglaminat til taksbue - hvad er bedst?

Indlægaf JonJagd » 20. nov 2017, 20:03

Tippet med at lade buen stå opspændt gælder for mit vedkommende stadigvæk. Teorien er, at det skulle have den samme effekt som at trække buen mange gange mht. at vænne træet til at blive bøjet, og at det er ganske skånsomt. I øvrigt vil jeg mene at taks og bambus alt andet lige er en særdeles stærk og robust kombination - hvis ellers det er godt taks vel at mærke.
Knæk og Bræk!



Jon Jagd

Lars Veileborg
Indlæg: 28
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:49
Geografisk sted: Roskilde

Re: Ryglaminat til taksbue - hvad er bedst?

Indlægaf Lars Veileborg » 22. nov 2017, 00:01

Ja, så er jeg kommet endnu videre med taks/bambus buen. Som jeg fortalte i et af mine tidligere indlæg, fik jeg det råd af en engelsk langbuemager, at slibe af bambusryggen (idet denne var altfor stærk i starten). Han frarådede også at decimere på håndgrebet, fordi det ville betyde urolige skud med buen - som også Jon og Morten advarede om.
Mine erfaringer med denne bue er derfor følgende:
8 mm bambus som ryglaminat er for tykt. En tykkelse på mellem 4 - 5,5 mm er bedst, simpelthen fordi man så kan undgå at slibe af ryggen, og derved beholde de vigtige "power fibers", som Jon og Morten også nævnte. Min bue er desårsag blevet noget rundrygget og mindre spændstig, hvilket jeg vil undgå for fremtiden ved at slibe bambussen tyndere inden pålimning. Buens styrke passer mig godt, så alt i alt er jeg nogenlunde tilfreds med resultatet.


Tilbage til "Buemagerens værksted - Debat, spørgsmål og svar"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bing [Bot] og 1 gæst