Påskeprojekt

Stil spørgsmål og giv svar eller del dine erfaringer med andre.
Besvar
Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Påskeprojekt

Indlæg af JonJagd » 5. apr 2018, 22:22

Der blev lidt tid i værkstedet her i påsken :)

Jeg havde nogle take-down bøsninger liggende fra et tidspunkt, hvor jeg havde troet, at jeg kunne tage mig sammen til at lave endnu et par glasfiberlangbuer. Det skete så ikke. Nu gider jeg heller ikke skyde med glasfiberbuer, så bøsningerne manglede et formål.

Derudover havde jeg noget glimrende osage orange liggende, som var meget velegnet til en helvedsbue. Altså en bue uden laminater. Osage'en var en glimrende kandidat til en take-down-langbue, fordi der en del ekstra arbejde forbundet med at lave en take-down og osage er så stærkt og elastisk, at man ikke kan få en ret meget højere garanti for ende med en bue, der bliver god og langtidsholdbar og dermed arbejdet værd. At osage så ikke kan kaldes nordisk på nogen måde måtte jeg æde og nøjes med at give den et nordisk design :wink:

Efter at have monteret bøsningerne havde jeg en buestav, der indeholdt en del defleks fra buestavenes naturlige defleks, og derfor fra starten fulgte strengen ret meget. Take-down-bøsningerne giver jo ikke mulighed for at lime de to halvdele sammen med et setback. Heldigvis er osage meget taknemligt at bøje med varme, så jeg smækkede den over et par elkedler og gav den ca. 15 minutters varme på begge ben ca. 2/3 ude mod nocken.
20180325_144854681_iOS.jpg
Buestaven placeret oven på to elkedler der hvor jeg havde bestemt mig for at de skulle have refleks. NB: DETTE ER IKKE MÅDEN AT TILSLUTTE TO ELKEDLER, DA KABLET VARMER OP OG ELTROMLENS SIKKERHEDSAFBRYDER SLOG FRA. De bør i stedet tilsluttes hver sit stik.
Efter 15 minutters varme lagde jeg hurtigt buestaven over på en limform til refleks-defleks-langbuer og bøjede hver ende ned med skruetvinger og lod den sidde sådan i et døgn. Derefter var den klar til at tillere.
20180327_074352522_iOS.jpg
Den varme buestav spændt op på refleks-defleks-formen. Formen er ikke absolut nødvendig og kan erstattes af et par klodser der lægges på et bord som buen spændes op på. Det vigtige var at at få givet de to ben et nogenlunde ensartet bøj.
20180327_083353715_iOS_roteret.jpg
Buen efter dampøjning udviser nu en mild refleks-defleks-profil, så defleksen der oprindeligt var en ulempe, er nu blevet vendt til en fordel.
Jeg vender snart tilbage med et par billeder af buens tiller.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Holten101
Indlæg: 94
Tilmeldt: 2. feb 2009, 10:38

Re: Påskeprojekt

Indlæg af Holten101 » 6. apr 2018, 07:45

Fedt projekt, særligt når man ved at det ender godt med alt det arbejde der er puttet i :D .

Ps: Sjovt som alt bliver gult når man fotografere Osage :wink:

Cheers

Lars Veileborg
Indlæg: 54
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:49
Geografisk sted: Roskilde

Re: Påskeprojekt

Indlæg af Lars Veileborg » 6. apr 2018, 08:38

Jaaa, fedt projekt! Glæder mig meget til at følge dit arbejde, især også da jeg - i julegave af min lillebror - fik en osageklods på lidt over en meter til at lave buer af. Vil gerne vide, hvor tykke dine ben er (fra bug til ryg)? Og hvor lang er buen? Jeg har set på andre fora, at en osagebue skal formes som en fladbue....? Dog vil jeg på min egen bue pålægge et ryglaminat af bambus eller hickory.
Hvordan laver du midtersektionen i en take-down bue?? Du taler om bøsninger....

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Påskeprojekt

Indlæg af JonJagd » 7. apr 2018, 13:41

Bøsningerne er take-down systemet i håndtaget. Det to feruler (rør) af metal som passer sammen på samme måde som en fiskestang.

Osage egner sig godt til en fladbue præcis som elmetræ og nordiske jagtlangbuer, men den kan gøres lidt smallere. Min bue er 68” lang, 4 cm bred lige over håndtaget og ca. 1,5 cm tyk midtvejs.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Påskeprojekt

Indlæg af JonJagd » 7. apr 2018, 20:33

Her er et billede af samlingen.
Vedhæftede filer
1E7C3654-38F9-43F2-BD7A-21A476EA8FEB.jpeg
Take-down ferulerne i håndtaget

Lars Veileborg
Indlæg: 54
Tilmeldt: 16. okt 2017, 18:49
Geografisk sted: Roskilde

Re: Påskeprojekt

Indlæg af Lars Veileborg » 8. apr 2018, 08:37

Hej Jon.
Hvor får du fat i ferulerne (har aldrig mødt det udtryk før)? Laver du dem selv?
Er spændt på at høre, hvordan buen er at skyde med.

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Påskeprojekt

Indlæg af JonJagd » 8. apr 2018, 10:30

De kan købes mange steder tror jeg. Hvis du googler 'take down sleeve longbow' får du flere hits. Et eksempel er her:

https://www.3riversarchery.com/takedown ... eeves.html
Bemærk at der er to størrelser. Large er den jeg har og den er egentlig designet til glasfiberlangbuer med et tykt håndtag. Small er til buer med et håndtag som på en klassisk engelsk langbue, og det egner sig generelt bedre til træbuerne.

Og limen:
https://www.3riversarchery.com/bow-buil ... -glue.html

Håber jeg får mulighed for at testskyde den i dag. Forventer at den vil være meget rolig da den har højere vægt end en normal træbue.
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Påskeprojekt

Indlæg af JonJagd » 8. apr 2018, 19:52

Har skudt omkring 10 skud. Den er som forventet rolig i hånden :)
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Påskeprojekt

Indlæg af JonJagd » 11. apr 2018, 21:41

Jeg må indrømme at det ser ud som om at den har lidt meget bøj inde ved håndtaget. Det kan være refleksen yderst på benene der giver den effekt. Jeg har tjekket med skydelære og tykkelsen falder jævnt ud mod nockerne.
2128B5F6-1BFF-459B-B9B4-CEE4B710A090.jpeg
Tiller ved ca. 24” træklængde.
På den afstrengede bue kan man se hvor meget defleks der er ved håndtaget i udgangspunktet, og det “følger jo med” ud i fuld træklængde.
ED7E1397-9DD6-4F41-BE1E-61D0D7A43BB6.jpeg
Afstrenget profil
Så det er nok ok. Men med en længde på 68” og en vægt på 55# ved 28” og knap 60# ved 29” så kan jeg stadigvæk tage lidt af den. Målet er 55# ved 29”.

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: Påskeprojekt

Indlæg af JonJagd » 17. apr 2018, 21:55

Jeg har besluttet mig for at give den lidt mere bøj ud mod enderne. For at undgå at tabe for meget vægt i den proces forsøger jeg at give den lidt recurve i enderne også. Jeg ved ikke hvor mange pund det giver men sikkert ikke ret meget.

På billederne her er varmluftpistolen spændt op i skruestikken og buebenene spændt ned i en recurveform. Buebenene bliver trukket tilbage og holdt med en snor i mens.

Jeg har ikke prøvet med tør varme før, så jeg er lidt spændt på resultatet. Osage virker dog meget medgørligt, også med tør varme. Jeg gav det ikke meget mere end 5 minutter før end det var bøjeligt.
Vedhæftede filer
D99FA176-9716-4263-AC45-EF4B61C67A48.jpeg
BF846A83-C063-420F-B451-0C1489CD9958.jpeg

Besvar