mindske trækstyrke på lamineret glasfiber langbue

Stil spørgsmål og giv svar eller del dine erfaringer med andre.
Besvar
Hrafn
Indlæg: 30
Tilmeldt: 28. sep 2007, 11:10
Geografisk sted: Karlebo

mindske trækstyrke på lamineret glasfiber langbue

Indlæg af Hrafn » 4. sep 2018, 14:03

Søges gode råd til slibning af glasfiber.
Min 65# langbue (68" falco trophy) er blevet for tung og jeg forsøger at mindske trækstyrken til 50#.
At mindske bredden giver ikke mere end 6# og gør benene mindre vridnings stabile - derfor ikke en option.
Projektet går derfor ud på at mindske glasfiber tykkelsen på bugen (hvilket næsten lykkedes indtil jeg fik slebet på det forkerte ben i "ned tileringen" :evil: )
Jeg lægger nu en ny glasfiber på (bo-tuff/epoxy) bugen og sliber den ned igen (tager ca. 0,18 mm af glasfiberen hvilket giver en trækstyrke på ca.52#). Efter nedslibning af glasfiberen retableres/lukkes glasfiberen med en tynd epoxy.

Spørgsmålet er om det vil være for risikabelt også at nedslibe glasfiberen på ryggen f.eks. 0,1 mm eller om nedsættelsen af trækstyrken alene skal ske på bugen?? Min bekymring går på om ryg glasfiberen på ryggen vil knække/springe.
Er der nogen der har egen erfaring??

- der er p.t. ikke købere til en 65# 68" langbue i DK derfor dette projekt.
- Erfaringer fra buebyggere siger maksimalt 10% nedsættelse af trækstyrke (det er den påstand jeg gerne vil udfordre da det næsten lykkedes i mit første forsøg indtil jeg lavede en slibe fejl)

Håber at i har et godt svar

Brugeravatar
JonJagd
Indlæg: 828
Tilmeldt: 15. nov 2001, 01:00
Kontakt:

Re: mindske trækstyrke på lamineret glasfiber langbue

Indlæg af JonJagd » 4. sep 2018, 19:33

Det er noget af et projekt :) Jeg har ikke selv erfaringer med noget sådan og har ikke viden, der gør mig i stand til at komme med 100% sikre råd. Men umiddelbart vil jeg tror at glasfiberen godt kan tåle at blive slebet tyndere på ryggen også. Jeg tror ikke, at det er lige så følsomt som træfibre, og selv hvis det er, så bør en jævn ensartet nedslibning sikre at fibrene ikke bliver brudt, ligesom på en træbue.
Projektet er dog tilpas vanskeligt, til at man nok skal være parat til at risikere at ødelægge buen, før man kaster sig ud i det.

Pøj pøj med det :wink:
Knæk og Bræk!

Jon Jagd

Hrafn
Indlæg: 30
Tilmeldt: 28. sep 2007, 11:10
Geografisk sted: Karlebo

Re: mindske trækstyrke på lamineret glasfiber langbue

Indlæg af Hrafn » 5. sep 2018, 11:08

Tak for pinget - jeg giver en tilbagemelding om projektet og høstede erfaringer.
Dog kan jeg nu oplyse at nedslibning af 0,1-0,15mm glasfiber på en bue kræver en god portion tålmodighed, sikker hånd, godt sandpapir og en god slibemaskine. (desværre er glasfiber alt for hårdt til at zieklingen kan anvendes)
Siim fra Falco mener selv at buens ca. 1mm glasfiber giver noget rum til at arbejde i, men vil ikke selv kaste sig ud i et sådan projekt da, nedtilleringen tager laaaaaang tid og han er usikker på buens kast efter en så stor nedsættelse (>20%) af trækstyrken (men han skal selvfølgelig også kunne give en garanti for arbejdet).

Så tilbage til skuret -

Besvar