Side 1 af 1

Placering af strengedæmpere

: 20. maj 2016, 20:43
af JonJagd
Med relanceringen af bueogpil.dk og et hovedfokus på at opnå præcision med traditionelle nordiske langbuer og pile af træ, manglede der et forum, hvor man specifikt kunne diskutere tuning af buer og pile. Det er nemlig en af fundamenterne for at opnå præcision, så det er der hermed rådet bod.

Det første indlæg omhandler den korrekte placering af strengedæmpere, som er et indlæg, jeg lige blev opmærksom på fra nyhedsfeedet fra Traditional Bowhunter på forsiden af bueogpil.dk. Mit indlæg kan måske lige såvel ligge i forummet for buejagt, da strengedæmpere ikke er afgørende for god pileflugt, men noget man påsætter for at dæmpe lyden fra strengen, som kan skræmme dyret i en jagtsituation og øge risikoen for en anskydning. Det er imidlertid en ting, som er helt oplagt at få styr i processen med at matche ens bue med de rigtige pile, pilespidser og ikke mindst strengehøjde og nockpunkt.

Artiklen giver meget konkrete anvisninger på hvor strengedæmperne placeres på buestrengen og artiklen kan findes her: String Silencers