Odinstævne 2004

Odinstævne 2004
Odinstævne 2004
4446 Downloads

Årets Odinstævne blev indledt med affyringen af fløjtende pile og oldermanden, der forkyndte reglerne for dagens skydning. Vimpler, tribuner med kongelige tilskuere og gjaldende trompeter måtte man forestille sig, men da Odinstævnet har et umiskendeligt anstrøg af historierne om Robin Hood, falder det en nemt at forestille sig, at man deltager i en middelalderturnering, hvor deltagerne er en skøn blanding af fribønder, riddere og fredløse. Præmierne var også flotte. Facetslebne bjergkrystaller kaldet Odins Øje til de bedste skiveskytter og champagne til dem der under cloutskydningen kunne ramme en skive, der lå ned på jorden på 136 yards.