Danish Open 2017 – med elmebuer

Tekst og fotos: Jon Jagd

I 2016 skød vi med taksbuer. Vinteren 2015-2016 blev tilbragt i værkstedet med at flække, save og snitte i et par taksstave fra den samme stamme, og resultatet var et par fine søsterbuer, der fulgtes ad til flere turneringer i 2016. I 2017 skulle det være anderledes.

Defleksen i håndtaget resulterede i en udtalt C-bue profil trods det stive og stabiliserende håndtag.

Denne vinter skulle der også laves buer. Rasmus manglede et projekt, og han fik derfor en elmestamme af Morten , der løbende producerer en lind strøm af elmetræsbuer. Da stammen var flækket og Rasmus havde kastet sig over den bedre halvdel med den bedste profil, stod der en halv elmestamme tilbage i værkstedet, som hviskede til mig hver gang jeg gik forbi den. Trods den defleks der var i stammen lige præcis der, hvor håndtaget ville blive, besluttede jeg mig for, at den skulle laves om til en bue. Kort efter fulgte beslutningen, at turneringerne i 2017 skulle skydes med en  elmetræsbue. Buen var færdig i det tidlige forår, og resultatet var i mine øjne en bue med en smuk tiller, harmoniske kurver og en hurtig men rolig og stabil leverance af pilen.

Grejet

En nock udformet af omviklet elmebast. De viste sig at kunne suge noget vand i regnvejret, men de holdt dog hele vejen igennem.

3. juni 2017 troppede vi alle tre op til Danish Open ekviperet med brede hvide elmetræsbuer, der slangede sig og fulgte årernes naturlige forløb. Vi havde også forkastet fast-flite-strengene til fordel for hørstrenge, der er noget tungere men lige så uelastiske som fast-flite. Buerne var behandlet med danish oil og strengene med harpiks og bivoks. Der er en ekstra dimension ved buer og pile, der ikke bare ligner de naturmaterialer de kommer fra, men også dufter af dem.

 

Pile af grantræ med svanefjer og senebevikling.

Pilene havde fået indfilet pilekærv og havde sammen med svane- og gåsefjerene fået en bevikling af tråd eller sener. Pilene var ligeledes olierede. Der manglede kun det sidste og måske vigtigste element, nemlig at pileskafterne var håndlavede. Der havde Morten i den grad overgået os andre med håndlavede pileskafter af hasselskud, der hver især er valgt ud, afbarket og rettet i hånden over en flamme igen og igen, indtil de er så lige som de nu kan blive. Pilen er nok det vigtigste element for konsistent skydning, og Morten fik her banket fast med syv tommer søm, at pilene ikke en undskyldning for at købe noget massefremstillet eller for ikke at kunne ramme målet.

Skydningen

Danish Open afholdes på Højderyggens Skydecenter i Grættrup ved Nr. Snede. Banen er en blanding af skov, overdrev og enge i et kuperet terræn, hvor man ofte får sved på panden, når man skal klatre op til næste mål. Det er også mere reglen end undtagelsen, at man skal eksperimentere en del med fodstillingen for at få en god stabil skydestilling, når man skal skyde et lille 3D-mål 15 meter nede ad en stejl skrænt.

Danish Open afholdes altid i Pinsen. Da Pinsen falder 7 uger efter påsken, bestemmes årstiden derfor af det forhold, at Påskedag falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøg. I år faldt Pinsen først i starten af juni, og da vi kom ud på banen blev vi nærmest omslugt af et frodigt blomsterhav, i form af snehvide hvidtjørnstræer og stærkt gule gyvelbuske. De afblomstrede æbletræer og alle andre løvtræer var stadig klorofyl-grønne og helt friske at se på.

Hvordan grejet klarede det?

Elmebuen uden læderbevikling og behandlet med danish oil klarede regnvejret i fin stil.

Ved middagstid om lørdagen begyndte et stille regnvejr, som fortsatte med små ophold men alligevel i svagt tiltagende styrke de næste 5-6 timer.  De olierede buer og pile blev derfor grundigt testet. Træbeskyttelsen af Danish Oil fungerede generelt ret godt, og regndråberne fortsatte med at perle ned ad buen hele eftermiddagen, bortset fra på håndtaget, hvor jeg holdt buen med venstre hånd.  Her blev træet efterhånden lidt ru at føle på. Min bue havde ikke læderhåndtag, hvilket nok faktisk er en fordel i den slags vejr, da læderet i sig selv kan suge og holde på meget vand, som over tid kan trænge længere ind i træet. Alt i alt viste buerne på smukkeste vis, at de er udviklet til jagt her i det fugtige Norden.

Det der blev hårdest angrebet var de forskellige beviklinger af sener på pilene og elmebast-beviklingen på buens nock, som efter et par timers regn havde suget noget vand. Det blev dog aldrig til et nedbrud, og grejet var godt skydende hele vejen igennem.

Hvordan skytterne klarede det?

  • Følg med i flugten for Mortens pil lavet af en hasselgren.
Hvordan os skytter klarede det, er en anden sag. Nok er vi Nordiske, men vi er ikke bygget af elmetræ og kan godt  udvikle kompressionsmærker under pres. Rasmus har derfor opfundet en opbyggelig intern konkurrence i vores lille træebueklub, der betyder, at vi inden skydningen aftaler hvor mange lunge- og hjerteskud vi skal have. For hver 10’er vi mangler skal vi lave 5 armbøjninger, og for hver manglende 8’er skal der leveres 2 stærke. Jeg husker ikke præcis hvor mange 10’ere og 8’ere vi satte som krav, men Morten og jeg klarede frisag om lørdagen. Til gengæld måtte Rasmus efter sammentællingen konstatere, at det kunne omregnes til 35 armbøjninger, som blev leveret til stor morskab i lejeren. Det mest imponerende var nok, at han var i stand til at holde på den chili-gryde, vi lige havde fortæret til aftensmad.

Eftersom den der finder på udfordringen har en tendens til selv at tabe den, så var det kun rimeligt, at Morten og jeg fandt på udfordringen til søndagens skydning. Her valgte vi at belønne sikre skud ved at straffe hver misser med 5 armbøjninger, og så måtte Morten og jeg også svede efter skydningen. Tom Brøndum mente, at hvis vi fortsatte med den stil, så ville vi om et år have overkroppe så kraftige og veltrænede, at vores lårmuskler ville være ved at sprænges under den vældige vægt.

Ingen af os kom på podiet eller nåede cut’et til eliminationsrunden om søndagen. Til gengæld havde vi en fantastisk udfordrende og lærerig skydning, og personligt føler jeg helt klart, at det ikke er træbuen, som jeg kan tilskrive eventuelle fejl og mangler. Tværtimod tror jeg, at der rigeligt potentiale i elmebuen for en bueskytte som mig selv.

Resultater fra turneringen

Billeder fra dagen