Klokken er lidt i syv en fredag morgen en uge inde i bukkejagten. Fra mit sæde i et højt asketræ på kanten af en mergelgrav kan jeg overskue det lange hegn og skovbryn, hvor det grænser op til græsningsoverdrevet. Et enligt rådyr står ude på overdrevet ikke langt fra samme skovbryn. Over ryggen på dyret gennembrydes bævreaspenes let gullige blade af den røde morgensol. Længere ude ses hvidblomstrende tjørn, og blandt dem fortaber landskabet sig i en drømmeagtig dis. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at bukken også snart vil komme ud fra skoven. Det har nu flere gange vist sig, at han slår et smut herud i det åbne ved vandhullet med piletræerne og deres friske grønne blade på netop dette tidspunkt.
Denne artikel om bukkejagt med bue er publiceret i Mit Jagtblad og kan læses i sin fulde længde her: