DM i længdeskydning 2004 med bue og pil

DM i længdeskydning 2004 med bue og pil
DM i længdeskydning 2004 med bue og pil
10571 Downloads

Søndag den 15. august blev der afholdt det første officielle DM i længdeskydning med traditionelle buer og pile i Danmark. Det blev afholdt af Fyns Buemagerlaug på godset Sellebjergs jorder lidt uden for Odense. Vi ved ikke af, at et lignende arrangement er blevet afholdt før i Danmark. Det har der sandsynligvis, men vi har ikke fundet nogle optegnelser over det.

Odinstævne 2004

Odinstævne 2004
Odinstævne 2004
4602 Downloads

Årets Odinstævne blev indledt med affyringen af fløjtende pile og oldermanden, der forkyndte reglerne for dagens skydning. Vimpler, tribuner med kongelige tilskuere og gjaldende trompeter måtte man forestille sig, men da Odinstævnet har et umiskendeligt anstrøg af historierne om Robin Hood, falder det en nemt at forestille sig, at man deltager i en middelalderturnering, hvor deltagerne er en skøn blanding af fribønder, riddere og fredløse. Præmierne var også flotte. Facetslebne bjergkrystaller kaldet Odins Øje til de bedste skiveskytter og champagne til dem der under cloutskydningen kunne ramme en skive, der lå ned på jorden på 136 yards.

Lejreskydningen 2004

Lejreskydningen 2004
Lejreskydningen 2004
6176 Downloads

Lejre har i fordums tid været sædet for danske konger. Arkæologiske fund af prydgenstande og importvarer antyder, at Lejre har været beboet fra senest 700-tallet. Den største kendte bygning fra Danmark i forhistorisk tid (48 meter lang og 11 meter bred) er fundet i Lejre og dateres til 900-1000-tallet, altså samtidig med vikingetidens fæstningsanlæg Trelleborg og Fyrkat. Størrelsen af dette hus og fundmaterialet generelt understøtter de senere overleveringer, som fortæller, at Lejre var et ældgammelt hovedsæde for kongemagten. Herskerne over Sjælland kunne have haft sæde her som en kongsgård for Jellingdynastiet, før de flyttede til Roskilde.

Vejen Langbuetræf 2003

Vejen Langbuetræf 2003
Vejen Langbuetræf 2003
6832 Downloads

Vejen Langbuetræf 2003 blev afholdt søndag den 29. juni i venskabelig men skarp konkurrence og silende regnvejr på Sydjysk Buejægerlaugs buejagtbane. Sidste søndag i juni afholdes det traditionsrige Vejen Langbuetræf. Sådan har det været i mange år, og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være. Her mødes dem, der har en flirt med langbuen og konkurrerer i de to klasser: Langbuer af glasfiber og langbuer helt af træ.