Det er torsdag den 7. juni 2007, og jeg står ude i skoven for foden af et bjerg nær Vadon Horse Club ved byen Sopron i Ungarn. Klokken er lidt i 10 om formiddagen, det er allerede varmt og trykkende og vi venter på det hornsignal fra arrangøren, der markerer starten på dette VM i 3-D i FITA. Min langbue har modtaget en lille hvid mærkat, der verificerer, at den dagen før har gennemgået dommerkomiteens tekniske kontrol og lever op til FITA’s definition for en langbue. Jeg er i patrulje med Klaus Schoiswohl fra Østrig og Jaanus Tuulik fra Estland. De har begge to adskillelige mærkater på deres buer fra andre internationale mesterskaber indenfor IFAA*. For mit og de andre danske bueskytters vedkommende er dette vores første internationale mesterskab i 3-D. Nu er vi sendt ud i skovens skygger sammen med verdens bedste 3-D-bueskytter og skal for første gang se, om vi kan være med i dette selskab.
Danske skytter til VM i 3-D i Sopron i Ungarn
Danske skytter til VM i 3-D i Sopron i Ungarn
7175 Downloads