For nogen tid siden var der en afstemning her på sitet om hvilken bog, der havde haft størst betydning for os mhp vores interesse for bueskydning. Og til min egen ret store overraskelse vandt Maurice Thompsons “Witchery of Archery” fra 1878 en klar sejr.
Her følger så en lille biografi om den person, der har haft så stor indflydelse den dag i dag og til sidst en oversigt over nogle af de mange bøger, som han rent faktisk skrev (hvoraf kun to udelukkende handlede om bueskydning og -jagt, og to andre havde afsnit om samme).
Gunnar Hønborg har skrevet følgende fremragende artikel om hvordan man laver en snittebænk der er designet med hensyn til buemagerens behov. Ved de almindelige snittebænke, som sælges i dag, fastholdes emnet, man arbejder på, ved hjælp af et vandret mellemstykke som sidder imellem to lodrette opstandere.
Det indebærer at en buemager ikke hurtigt kan svinge sin buen ud til siden for kontrol, men skal trække den bagud, kontrollere og så atter stikke buen ind imellem de to opstandere.
Ved denne ”køllemodel” kan buen svinges ud til siden for en hurtig kontrol og tilbage igen uden de store armbevægelser.
Jeg har efterhånden samlet på bøger om buen, dens kulturhistorie, fremstilling, jagtfortællinger, skydeteknik og alt hvad der ellers omhandler buen og pilen gennem de sidste ca 50.000 år. Jeg har nu en pæn lille samling synes jeg selv (omkring 130 stk.), selv om jeg nok aldrig bliver helt tilfreds, medmindre jeg får skaffet mig alt, hvad der er skrevet fra 1545 til i dag, fraregnet den strøm af bøger, der bliver smidt på markedet af og om compoundbueskytter, der vil indvie andre proselytter i de sidste teknologiske landvindinger på det felt.
Bueskytten og vikingen Rogier Regenbogen er død, 53 år gammel
Rogier Regenbogen var kendt, elsket og respekteret af utrolig mange som viking og som bueskytte, og gennem tiden fik han i kraft af sit utroligt udadvendte væsen opbygget et meget stort netværk indenfor de to grupper. Bl.a. var han bagmand for Vejen Open arrangementerne på Vejen Buejagtbane, hvor invitationer blev sendt ud til en konstant voksende liste af bueskytter fra nær og fjern.
Søndag d. 21. august 2005 var vi en gruppe langbue- og barbueskytter, som havde sat hinanden stævne i Valbyparken. Der var skytter fra det meste af Sjælland. De fleste var fra København, men der var også skytter fra Køge, Sorø og Lolland. Anledningen var en invitation fra Jon Jagd og Søren Skovlund til at skyde en American Round på Københavns Bueskyttelaugs udendørs bane. Vejret var naturligvis perfekt denne historiske dag, hvor vi skulle i konkurrence med fortiden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vind var der ikke meget af.
Forventningsfulde mødtes Søren, Rasmus og jeg på Københavns Hovedbanegård lørdag morgen kl. 8.45. Vi skulle med toget mod Odense til årets Odinstævne. Odinstævnet, som arrangeres af Fyns Buemagerlaug, er en klassisk bueskydningsturnering placeret i maleriske omgivelser ved Hollufgård lidt uden for Odense. Man skyder med traditionelle buer på de klassiske farvede ringskiver, der blev indført af Kong George IV i 1787, som på det tidspunkt var Prins af Wales, hvorfor skiverne og pointsystemet blev kaldt the ”Prince’s Reckoning”
Lørdag morgen vågner jeg op efter en unormal hård uge på arbejdet. Det er i slutningen af maj, haverne er grønne og frodige og udenfor styrter forårsregnen ned som under et tropisk regnskyl. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg rent faktisk fik lov at holde weekend fra arbejdet og beder til, at regnvejret er overstået inden aften. Det er nemlig i denne weekend, at Lejre Langbuelaug og Københavns Bueskyttelaug afholder årets Lejrejagt. Egentlig burde jeg vel blive hjemme og slappe af, men det er utænkeligt, når der er Lejrejagt.
Så var det i dag, det skulle være. Jeg tog den sidste af konservesdåserne og gik ud i folden. Kastede dåsen så langt jeg kunne, gik selv et par skridt baglæns, lagde pil på, trak op – og lod gå. Den gik lige over, så tæt, så tæt. Men, en forbier.
