Alle indlæg af Jon Jagd

Startede bueogpil.dk i 1999

Til Danish open med træbue-lobbyisterne

Tekst: Rasmus Skjoldman
Billeder: Jon Jagd

Kan man gøre sig med en træbue til et stævne med plastic-buer?

Danish Open 2012. Rasmus Skjoldman tæller patruljens scorer på en dåhjort.
Danish Open 2012. Rasmus Skjoldman tæller patruljens scorer på en dåhjort.

Da Danish open er et krævende stævne og det stævne i Danmark, der byder på de vanskeligste skud, var det oplagt at prøve den primitive form af.
Det er et stævne over 2 dage, hvor de 16 bedste normalt går videre til elimination dagen efter. Det var derfor mit mål at blive een af dem. Konkurrencen er hård, da der deltager skytter fra Tyskland, Norge og Sverige, og derfor plejer det ikke at være en ” gå tur i parken” at placere sig mellem de 16 bedste.
Nok snak, mere handling.

Læs videre Til Danish open med træbue-lobbyisterne

bueogpil.dk v2.0 er i luften

Blink_4b73f3ec-ab39-4548-b106-08a38c1602a8_15_2013-09-18Så er jeg blevet færdig med at overføre det vigtigste indhold fra det gamle websted, og den nye udgave af bueogpil.dk er hermed lanceret. Du kigger på det foreløbige resultat nu. Det har været en særdeles positiv oplevelse at gense mange af de gamle artikler, og ikke mindst se hvor mange gange de har været læst. Eksempelvis har artiklen om at skyde med langbue  været læst over 50.000 gange, og artiklen om at lave sin egen langbue har været læst over 100.000 gange siden den blev publiceret! Nu har jeg finpudset den sidstnævnte lidt med et par mindre men længe ønskede tilpasninger, så jeg håber, at den er lidt mere læsevenlig nu.

Jeg har desuden benyttet lejligheden til at anlægge et nyt fokusområde for bueogpil.dk. Hvor det før handlede meget om bygning af sit eget udstyr, turneringer og buejagt, så forsøger vi nu at komme et skridt længere med det helt centrale omdrejningspunkt  og det, der er et centralt mål med bueskydning – at opnå præcision. Hvordan opnår man præcision med egne hjemmelavede buer og pile af træ? Det er præcis det, vi i den kommende tid vil forsøge at komme med et kvalificeret bud på med bueogpil.dk v2.0.

Alle de vigtigste artikler fra det gamle bueogpil.dk eksporteret til pdf-filer og gjort tilgængelige her fra vores artikelarkiv.

Jon Jagd, maj 2016