Tekst: Rasmus Skjoldman
Billeder: Jon Jagd

Kan man gøre sig med en træbue til et stævne med plastic-buer?

Da Danish open er et krævende stævne og det stævne i Danmark, der byder på de vanskeligste skud, var det oplagt at prøve den primitive form af.
Det er et stævne over 2 dage, hvor de 16 bedste normalt går videre til elimination dagen efter. Det var derfor mit mål at blive een af dem. Konkurrencen er hård, da der deltager skytter fra Tyskland, Norge og Sverige, og derfor plejer det ikke at være en ” gå tur i parken” at placere sig mellem de 16 bedste.
Nok snak, mere handling.

Vi var 2 primitive skytter, Morten med en elmekæp af typen Hjarnø 45-50# og jeg med en taksbue i fladbueform med Holmegaards-spidser på 60#.
Jeg var startet med flade ringe, da jeg havde glemt handske og armbeskytter, men med flinke deltagere så var jeg snart ekviperet med nyt grej.

Morten lagde hårdt ud med at stive sit ego af med at skyde 2 pile forbi det første mål, der var en stenbuk på 25 m i 50 graders vinkel med blå himmel som bagstop.
Det er som sagt en af danmarks mest kuperede baner og en af de eneste med stejle lange opad-skud. Da det jo er en kendt sag, at pile der rammer 3D mål slider på disse, havde man sørget for at vende dyrene sådan, at det mindste målområde vendte mod skytten. Feks måsen på sumprotte, ryggen på gemsebuk, ræv på 18 m i 45-50 grader op og ned. Ud af 40 mål stod ca. 6 stk. nogenlunde vandret, men pegende skråt op eller ned. Fed bane. Der skydes til 40 mål med 2 pile på hver, 80 skud altså og banen er 14 km lang.

Hvordan gik det så! Fantastisk, Morten ind som nr. 12, og jeg som nr. 14. Vores træning havde båret frugt, da vi aktivt brugte vores stumpskydnings-træning til afstands bedømmelse på målene. Vores grej holdt hele vejen og leverede den nødvendige kraft.

Overskriften på dette indlæg var jo ” træbue lobbyisterne”, og det lød faktisk som om, at vi havde skubbet lidt til skabs-træbueskytterne, der jo nok bare venter på et påskud til at springe ud.
Ytringer som: “Jeg vil også snart igang”, og “jeg har lavet en meen, der burde da også være en klasse”, var nogle af de kommentarer vi hørte. Der var også: “Fedt nok mand og så med pind!”

Hvis vi skal gøre en forskel med træbuer, så må vi også ud og lufte dem. Vi skal vise, at der er fremtid i at skyde med helbue i træ, og at man kan gøre sig i toppen uden kulfiber og glas.